Las Vegas

Se et show i Las Vegas

En af de bedste oplevelser du kan give dig selv i Las Vegas er, at se et show.

Shows i Las Vegas

Las Vegas har vitterlig et hav af shows. Mange af dem er fast inventar hele året rundt, og hotellerne gør rigtig meget ud af have noget godt på programmet.

Bor du på det hotel der arrangerer det pågældende show, så kan du som regel købe billetterne billigere hos dem. Det er kutyme at overnattende gæster belønnes med billigere billetter.

Hvis du er interesseret i en billet, så kan du enten kigge forbi ticketmaster. Her kan du købe en billet og skrive den ud eller få den på din mobil. Men hvis du er i tvivl om hvad der er af shows, så har Vegas.com en rigtig fin liste, hvor du hurtigt kan se hvad der er af shows, de dage du er i byen. De har nogle gode beskrivelser, men ofte kan man igennem dem kun booke et bestemt område og ikke et sæde. Dette får man først når man møder op og henter billetten ved box office.

Hvis du er i Las Vegas og vil se et show den pågældende aften, så findes der de her tix4tonight boder som reklamerer med at sælge billetterne til billigere pris. Du finder dem bl.a. ved Bally’s, Circus Circus og Casino Royale.  Men min erfaring er, at det er bedre at købe billetten på forhånd. Dels fordi du så er sikker på at komme ind. Dels fordi der på de her nedsatte billetter kommer et ekstra tillæg, så det er ikke så billigt som de skilter med. Noget andet er, at det for de populære shows ofte vil være de dyre sæder de sælger, bare til nedsat pris – så i sidste ende kan du risikere at betale mere for showet end planlagt. Det sidste er, at det er en voucher du får udleveret og rent faktisk skal hen og hente den fysiske billet på det pågældende hotel. Det kan tage tid.

Uanset hvem du booker igennem, kan du godt forvente et service fee på 9.95$

Le Reve – The Dream og mange af Cirque du Soleil opsætninger er utrolig populære for tiden. Men det er virkelig noget for en hver smag. Komedier på engelsk kan være lidt svære at følge med i, men der er masser at muligheder.

Billede af Steve Jurvetson

Jeppe Hansen

Jeppe Hansen

Jeg har rejst en masse i Californien og er vild med naturen og ikke mindst den enorme gæstfrihed amerikanerne udviser. Her på calitours.dk deler jeg ud af de erfaringer jeg har gjort mig mens jeg har læst og rejst i Californien. Smid endelig en kommentar hvis du lige har været af sted, eller hvis du har noget du gerne vil bidrage med.
Jeppe Hansen

Latest posts by Jeppe Hansen (see all)