Highway One - 7 fantastiske stop mellem San Francisco og LA

Den verdenskendte kystrute mellem San Francisco og Los Angeles, sender dig gennem smukke omgivelser med Stillehavet på den ene side og bjerge og vindistrikter på den anden. En roadtrip der præsenterer dig for spændende byer, såsom den gamle by kystby, Monterey, og ikke mindst danskerbyen Solvang.

 

Hvad er Highway 1?

Highway 1 er Californiens længste state route på hele 1.055 km. Den strækker sig fra Orange Counte syd for Los Angeles til Mendocino County nord for San Francisco Bay Area. Den er populær blandt roadtrippere, der gerne tager turen mellem San Francisco og Los Angeles.

 

Ruten

Afstand fra San Francisco til LA: 924 km

 

Prioritér hvad I vil se! – Der er nemlig mange muligheder

Mulighederne er mange når man kører fra San Francisco til Los Angeles. Netop derfor er det vigtigt, at man prioriterer mellem de mange byer og seværdigheder der er på den næsten 1.000 km lange rute.

Hvis i afsætter de 9 dage vi anbefaler her, er der ingen stress på turen, men hvis i ikke har så meget tid, kan den også sagtens klares på 3 dage.

 

7 fantastiske stop på ruten

Start: San Francisco

  1. Santa Cruz (dag 1-2)
  2. Pinnacles National Park (dag 2-3)
  3. Monterey & Carmel (dag 3-5)
  4. Big Sur (dag 5-6)
  5. San Luis Obispo (dag 6-7)
  6. Solvang (dag 7-8)
  7. Santa Barbara (dag 8-9)

Slut: Los Angeles

Man kan lave enormt mange afstikkere på ruten, hvis man ikke har nogen deadline. Her har vi dog valgt at holde os til 7 af de mest anbefalelsesværdige stop. Ruten er sammensat af forskellige oplevelser inden for natur, historie, kultur, byliv og strand. Vi har valgt at afsætte to dage i Monterey for at få tid til at nyde byens store akvarie og den hyggelige naboby Carmel, men her kan man jo vælge bare at tage en dag.

Hvis, i kunne tænke jer en lidt længere roadtrip, kan I kombinere Highway 1 med Ørkenruten der fortsætter til Las Vegas.

Udvid ruten helt til Las Vegas – Læs om Ørkenruten her.

Tip: Kør fra nord til syd

Vi anbefaler at I starter Highway 1 ruten i San Francisco og kører sydpå mod Los Angeles. Denne retning er at foretrække, fordi man så har et meget bedre udsyn til kysten, og man kan holde ind til siden, for at tage billeder uden at krydse vejen.

Hvis du ikke allerede har lejet en bil til turen, kan du finde gode råd til billeje lige her.

 

>> Start i den charmerende storby, San Francisco

Panorama over San Francisco

Giv jer god tid til at opleve San Francisco

San Francisco er en storby der byder på mange seværdigheder og oplevelser. Både i byen og uden for byen. Derfor anbefaler vi, at I tager mindst tre overnatninger inden I fortsætter turen mod Los Angeles. Efter en lang flyvetur fra Danmark trænger man også til et par dage uden en masse transport. Udvidet guide til San Francisco – Klik her

På tre-fire dage kan man opleve meget i San Francisco, om end man stadig vil have en masse oplevelser til gode. En rigtig god måde at se byen på, er ved at leje cykler, og eventuelt tage en guidet cykeltur. På grund af de mange bakker i byen, tilbydes også cykler med elmotor.

>> Distance til næste stop: 124 km / 1 time 45 minutter plus pauser

 

1. Santa Cruz (dag 1-2)

Santa Cruz californien

Sol, sommer og strand

Santa Cruz er en hyggelig kystby med brede og surfervenlige strande, som har en af de få tilbageværende forlystelsesparker/boardwalks placeret helt ud til kysten. Alene af den grund bør du holde ind og få den oplevelse med.

Her får du en ægte amerikansk oplevelse indhyllet i en duft af candyfloss og smørbelagte popcorn. Mest kendt er trærutsjebanen ”The Giant Dipper”,  som snart har begejstret folk i alle aldre i 100 år.

Det giver et sus i maven når man kører op og ned – det knager en del, men udsigten er fantastisk. Både The dipper og Looff karosellen er udnævnt til historiske landemærker, og noget man er stolte af i denne velstående havneby.

Bevæger du dig væk fra strandpromenaden og ind mod byen, er der mange hyggelige forretninger og cafeer, som de lokale har sat deres præg på.

Er I på udkig efter en naturoplevelse?

Så kan I tage forbi The Wharf, i håbet om at se sæler eller den flotte solnedgang. I kan se sommerfugle i natural bridges, eller en gå en tur i Henry Cowell Redwoods State Park, side om side med de ældgamle gigantiske redwoods.

Er I her om sommeren?

Så kan i passende tage en tur med veterantoget, Roaring Camp – et ægte damplokomotiv, der enten tager dig fra bjergene ned igennem skoven, over en 100 år gammel stålbro og gennem en lige så gammel tunnel før den stopper ved Broadwalk, eller i kan tage den modsatte vej, hvor i står på ved Broadwalk.

Har i mod på en lidt anderledes oplevelse?

Så kan I tage 6 kilometer nord for midtbyen ud til Mystery Point, som ligger på en bakkeside i Redwood skoven. Her kan det se ud, som om tyngdekraften er sat ud af spil. Guiden vil demonstrere flere eksempler. Er det en visuel illusion eller rigtigt? Bedøm selv, men der er rift om turene – så book en guidet tur i god tid.

Santa Cruz er altså en rigtig hyggelig by, som vil få smilet frem hos dig – uanset din alder. Hvis du i øvrigt synes byen og strandpromenaden virker bekendt, kan det være fordi den var med i flere film i 1980’erne, bl.a Sudden Impact med Clint Eastwood.

Hoteller og overnatning i Santa Cruz

>> Distance til næste stop: 113 km / 1 time 30 minutter plus pauser

 

2. Pinnacles National Park (dag 2-3)

Pinnacles National Park

Et rigtig godt alternativ til Yosemite!

The Pinnacles er Californiens nyeste nationalpark, om end den er udviklet over mange millioner år. Terrænet er udformet af gammel vulkansk aktivitet, og kommer i dag naturmennesker til gode.

Den er nemlig meget mindre (108 km2 ifht 3.000 km2) og dermed mere overskuelig, og samtidig er der ikke nær så mange turister i Pinnacles.

Nationalparken er opdelt i to – øst og vest – og det er ikke muligt at køre gennem i bil. I stedet kan man vandre de 8 km gennem skov, klipper og bjerge. Området er utroligt smukt og man kan bl.a. opleve at spotte den store californiske kondor hvis man er heldig.

Det er varmt

Om sommeren kan der blive rigtigt varmt, så hvis man vælger at vandre gennem området bør man undgå sommermånederne.

Sådan kommer du til nationalparken

Den vestlige side af nationalparken kan tilgås fra Highway 101 ved byen Soledad. Følg vejen ind i parken til du når besøgscentret. Parken er åben mellem kl. 7.30 og 20.00. Dvs. at man ikke kan komme ind efter kl. 20, men at man godt kan køre ud.

Fra vestsiden er der ingen overnatningsmuligheder. Så hvis I vælger at tage en overnatning, skal i køre nord-øst om nationalparken via Highway 25. Her kan man komme ind i parken døgnet rundt, og der er en campingplads, en butik og et besøgscenter.

>> Distance til næste stop: 87 km / 1 time 10 minutter plus pauser

 

3. Monterey & Carmel (dag 3-5)

Monterey Bay AquariumTag to overnatninger og oplev flere af de lokale seværdigheder

Monterey og Carmel (Carmel-by-the-sea) er to idylliske kystbyer et par hundrede kilometer syd for San Francisco. Efter dette stop er der langt til den næste store by, så tag gerne to overnatninger i Monterey, som er lidt billiger og har flere overnatningsmuligheder, og tag i stedet en dagstur til den mindre by Carmel. Der er ikke mere end seks kilometer mellem de to byer.

I Carmel:
Carmel er den idylliske kunstner-by med gallerier, små butikker og hyggelige restauranter. Tag en vandretur i den bynære og tæt bevoksede Mission Trail Park, eller gå ned til den flotte sandstrand, kun 500 meter fra centrum. Her kan det dog godt være noget køligt på grund af de friske stillehavsvinde.

Carmel er den optimale tur for romantikere og par der er på roadtrip. Monterey er lidt større og tilbyder lidt flere seværdigheder for familier og grupper der er afsted.

Hoteller og overnatninger i Carmel.

I Monterey:
Monterey Bay Aquarium er den største attraktion i byen, og imponerer hver dag tusinder mennesker med store flotte akvarier fyldt med 35.000 af Stillehavets dyr. Særligt akvarierne med vandmænd er utroligt hypnotiserende og oplagte til fantastiske feriebilleder. Book en dagstur til Carmel og Monterey med adgang til Monterey Bay Aquarium.

Fisherman’s Wharf, og den nærliggende marine, en anden oplagt seværdighed. Her er der en masse butikker, caféer og fiskerestauranter. Det er i øvrigt også på Fisherman’s Wharf at man kan komme på en af de populære delfin- og hvalsafarier.

Hoteller og overnatninger i Monterey.

>> Distance til næste stop: 51 km / 1 time plus pauser

 

4. Big Sur (dag 5-6)

Big Sur Californien

Den smukkeste del af ruten

På en Highway 1 roadtrip kommer man ikke uden om turen gennem Big Sur regionen, som er en utrolig smuk tur langs Stillehavskysten på den ene side, og Santa Lucia bjergene på den anden side. Man kører faktisk på en stejl skrænt det meste af de cirka 150 km fra Monterey til Hearst Castle.

Der er ikke en specifik destination i Big Sur. I stedet skal man tage sig god tid på den populære rute, og gøre mange stop undervejs. Vi kan anbefale at holde ind ved den smukke Bixby Bridge og McWay Falls (vandfald).

Husk også at kigge både op og ned, da man har mulighed for at spotte Nordamerikas største fugl, den californiske kondor, og ikke mindst de store hvaler ude i Stillehavet.

Overnatning

Der er ingen betydelige byer i Big Sur regionen, så overnatning kan for eksempel foregå på en af områdets campingpladser eller det historiske hotel Deetjen’s Big Sur Inn, der består af nogle få træhuse i norsk stil. I samme område finder man dog også nogle virkelig eksklusive, og dyre, hoteller. Find overnatningsmuligheder i Big Sur på Hotels.com.

 

Hearst Castle (forslag til stop på vejen til San Louis Obispo)

Hearst Castle

Aviskongen William Randolph Hearst byggede mellem 1919 og 1947 et ekstravagant slot som et bevis på sin utrolige rigdom. Han døde få år efter, og ejendommen blev i stedet en turistattraktion.

Byggestilen er mediterranean revival architecture, som var en populær efterligning af 1400 tallets sydeuropæiske arkitektur. Slottet har hele 165 rum og en fantastisk udsigt ud over naturområdet. Særligt kendt er Hearst Castle for de to swimmingpools, hvoraf den store udendørs Neptune Pool var opvarmet.

Slottet er i dag en stor turistattraktion, med en wow-faktor, der har gjort slottet til et must for alle dem der er på roadtrip mellem San Francisco og Los Angeles.

Ved foden af bjergene ved Highway 1 finder I Hearst Castle Visitor Center. Derfra kører man med bus op til slottet. Forudbestil billetterne her, så I ikke står der forgæves en dag hvor der er udsolgt.

>> Distance til næste stop: 165 km / 2 timer 20 minutter plus pauser

 

5. San Luis Obispo (dag 6-7)

Madonna Inn i San Louis Obispo

San Luis Obispo er en mindre by på størrelse med Silkeborg, midt mellem LA og San Francisco. Vi anbefaler at tage et stop, og eventuelt overnatte i byen, som Highway 1 alligevel går igennem. San Luis Obispo er en gammel og charmerende by, der ligger smukt ved foden af Central-Californiens smukke bjerge.

Overnat på den legendariske Madonna Inn

Hvis der er et ledigt værelse, foreslår vi at tage en nat på Madonna Inn som er et historisk og utroligt smukt hotel – både udvendigt og indvendigt. Hotellet er i en stil der nærmest ikke kan beskrives – den skal ses. Hvis I ikke overnatter på Madonna Inn, bør I alligevel tage forbi for at se hotellet og opleve hotellets eget bageri og ikke mindst den legendariske kobber café.

Smag på de lokale dråber

California Festival of Beers er en årlig event i San Luis, og efterhånden blevet afholdt i mere end 30 år. Festivalen er dermed en af Californiens ældste og største øl festivaller, med cirka 4.000 gæster hvert år. Køb billetter her. Området omkring byen har efterhånden også flere gode vinproducenter, så glem ikke at smage på nogle af de lokale vine.

En ung by

Med det store universitet, California Polytechnic State University, der har 20.000 studerende, er byen ganske ung og dynamisk og tilbyder en del kulturelle aktiviteter, såvel som sport. Området er et mekka for vandrere, mountainbikeentusiaster og surfere (ligger kun få kilometer fra Stillehavet).

Hoteller og overnatning i San Luis Obispo.

>> Distance til næste stop: 108 km / 1 time 5 minutter plus pauser

 

6. Solvang (dag 7-8)

Solvang Californien

Du kender sikkert til den lille danskerby Solvang, som blev grundlagt af danske immigranter tilbage i 1911.

I dag er der ikke mange af Solvangs cirka 5.000 indbyggere der kan dansk, og mest af alt er det arkitekturen og de danske navne på butikker, restauranter og bagerier, der minder os om den danske historie.

Som dansk turist på roadtrip i Californien, er det helt klart værd at tage forbi Solvang og opleve clashet af bindingsværkshuse midt i de Californiske vindistrikter.

Mange muligheder for vinsmagning

Man kan sagtens overveje at tage en overnatning i byen for at få den fulde oplevelse. I så fald er der tid til at tage på vinsmagning og se et teaterstykke på Solvang Festival Theater, der er et open air teater med plads til 700 gæster. Du SKAL simpelthen se filmen Sideways, som foregår i bl.a. Solvang, inden du tager derover. Det er efterhånden en kultfilm for vinentusiaster.

Hoteller og overnatning i Solvang.

Seværdigheder i Solvang:

>> Distance til næste stop: 55 km / 40 minutter plus pauser

 

7. Santa Barbara (dag 8-9)

Santa Barbara

Sol og strand på den amerikanske rivera

Santa Barbara er det perfekte sidste stop inden Los Angeles. Her får I nemlig mulighed for en ministrandferie. Der bor omkring 90.000 mennesker i Santa Barbara, men mange turister kommer hvert år for at nyde byen og stranden.

Lokale kalder Santa Barbara for ”the American Riviera”, og sammenligner den med de europæiske middelhavslande. Byen har også et behageligt middelhavsklima, palmer og en masse spanskinspireret arkitektur.

Hvis du står det rigtige sted kan du stå med ryggen direkte ned til den smukke hvide sandstrand og kigge gennem byen op til de massive Santa Ynez bjerge. Grundet byens syd og syd-øst vendte kyst er man godt beskyttet fra den til tider kølige stillehavsvind. Derfor er stranden en oplagt dagstur, hvis i vælger at overnatte i byen.

Overnatning i Santa Barbara

Hoteller finder man i særdeleshed i området lige nord for byens marina og ellers i områderne omkring den lange State St. der går fra stranden mord nord-vest. Se udvalget på hotels.com, hvor du kan få en bonusovernatning når du booker 10 nætter.

Seværdigheder i Santa Barbara:

  • Stranden og Stearn’s Wharf
  • State Street (shopping og restauranter)
  • Old Mission Santa Barbara
  • Santa Barbara Courthouse med udsigt fra tårnet
  • The Granada Theatre

>> Distance til næste stop: 160 km / 2 time plus pauser

 

>> Endestationen – Los Angeles

Los Angeles i bil

Afslut ruten med et par fantastiske dage i Californiens største by, Los Angeles.

Nyd det gode vejr i en mangfoldig by med massevis af kulturelle oplevelser. Hvis du er til den autentiske oplevelse skal du nok holde dig fra Hollywood og Downtown, og trække mod fx Santa Monica eller Venice Beach. Men, man kommer ikke uden om, at det største udvalg af oplevelser netop findes i Downtown og Hollywood. Vi anbefaler i særdeleshed en tur i Universal Studios!

På vores LA-sektion kan du bl.a. læse alt om områderne i byen, hvilke seværdigheder der er oplagte at se, og hvordan man bedst kommer rundt i byen.

Find hoteller i Los Angeles på Hotels.com

Husk du kan spare penge på betalende attraktioner ved at købe et GO Card og finde inspiration til hvor du skal bo her.

Jeg ønsker jer en fantastisk tur til Californien!

Skriv venligst til os med jeres feedback, hvis I kunne bruge vores guides til noget, eller hvis I har anbefalinger, som vi ikke har med her.

Artiklens billeder:

David Jones
Stanislav Sedov
Kārlis Dambrāns
Ming-yen Hsu

Følg mig

Mark Andersen

Jeg er kæmpe fan af USA og Californien!
Mit bidrag her på siden, er først og fremmest artikler og nyheder om sport og kultur.
Har du selv været i Californien, vil vi meget gerne lave en artikel om din tur, så andre kan få gavn af dine erfaringer.
Følg mig

Latest posts by Mark Andersen (see all)

Articles

Læs flere  

Grand Canyon for børn

Mange familier drømmer om at rejse til det storslåede naturområde Grand Canyon. Men mange bliver holdt tilbage ved tanken om, hvad man egentligt kan lave i Grand Canyon med sine børn og om det overhovedet er sikkert med de mange kløfter osv. Til det lyder svaret: Ja, det er sikkert, og børnene vil også nyde det. Her har vi samlet …

Continue reading  

Lene og Søren på Roadtrip

Hvad er baggrunden for den rute I har valgt? Ruten denne gang var anderledes end første gang, fordi den indeholder alt det vi enten ikke nåede eller ikke nåede nok af sidste gang. Ideen med ruten var storbyfix som start og afslutning på turen – L.A. i starten og Las Vegas i slutningen – og så en masse storslået natur …

Continue reading  

Interview: Nicolai og Jesper på roadtrip i Californien

Nicolai, fortæl lidt om hvordan ideen opstod? Beslutningen om at tage ud på en rejse sammen opstod under Skanderborg Festival, da snakken pludselig faldt på, om vi ikke skulle på ferie sammen engang. Den ene snak tog den anden, og et par måneder senere bestilte vi en rigtig herretur til Californien.   Hvordan foregik jeres rejse? Var det med backpack, …

Continue reading  

Californiens 10 største byer

Her får du listen, fra #10 til #1. Du finder kortet over Californien nederst på siden.   10. Anaheim – 350.000 indbyggere Anaheim er Californiens tiende største by med omkring 350.000 indbyggere. Den er særligt kendt for Disneyland, samt ishockeyholdet Anaheim Ducks og baseballholdet Los Angeles Angels of Anaheim. Byen er reelt set en del af metropolen Los Angeles, men ligger …

Continue reading  

Pakkelisten til din roadtrip i Californien

Du kender sikkert det, at man efter et par ugers ferie, lige inden man skal hjem igen, ser, at der er tre til fire forskellige ting man slet ikke har fået brugt. Det er meget normalt at man pakker lidt ekstra, for at være sikker på at man ikke lige står og mangler et eller andet. Typisk er det dog …

Continue reading  

Ingen at rejse med? Tag med Contiki

Hvorfor vælge Contiki Det har aldrig været nemmere at komme afsted. Contiki er verdens førende rejseoperatør, der arrangerer ture for unge mellem 18 og 35 år. Du er garanteret en fed oplevelse, hvor du følges med den samme gruppe rundt på vestkysten. Der er gang i den, men der er også stor fokus på kulturelle oplevelser og spændende seværdigheder. Du …

Continue reading