Sacramento

Californiens hovedstad - den varme og charmerende Sacramento.

Sacramento, som er Californiens hovedstad, er en mindre storby med en lille halv million indbyggere, placeret et par timers kørsel nordøst for San Francisco. Byen er et billigere og mere afslappet alternativ til San Francisco, LA og ikke mindst Las Vegas. En hel ferie over en eller to uger er måske lige i overkanten, men hvis i er på en større roadtrip i Californien er det en god idé at forberede et par overnatninger i byen.

Restauranter på J Street

Billede af en varm februar-aften taget ud for restauranter på J Street – Robert Couse-Baker

 

Værd at vide om Sacramento

Sacramento er en gammel gold rush by, der udviklede sig til en, dengang, storby da immigranter strømmede til området for at søge lykken. Dens betydning i Californien resulterede i første omgang i udnævnelsen som statens hovedstad i midten af 1800-tallet (officielt udnævnt som permanent hovedstad i 1879), og i anden omgang i den vigtige transkontineltale jernbaneforbindelse i 1869.

Op gennem den sidste halvdel af det tyvende århundrede tog befolkningstilvæksten fart fra cirka 100.000 indbyggere under første verdenskrig til næsten 500.000 i dag. Sacramento Metropolitan Area har hele 2,5 million indbyggere. Alligevel er byen lillebror til San Francisco Bay Area, som har udviklet sig voldsomt under de seneste 20 års teknologi-boom. Dette betyder også at San Francisco er blevet voldsomt dyr, ikke mindst at bo i, men også at holde ferie i.

Hvis I allerede har været i San Francisco, bør I overveje om I skulle prøve Sacramento næste gang. Til billigere penge kan i få en fed ferie, hvor I får bedre vejr, hvor I kan river rafte ned gennem Sacramento River, opleve den årlige Jazzfestival i maj, eller se en kamp med Sacramento Kings – et af Californiens tre NBA basketball-hold.

 

Klimaet i Sacramento

Det californiske klima er generelt meget godt, men der er stor forskel på om du opholder dig tæt på Stillehavskysten i fx San Francisco, hvor der ret kolde vinde og ofte tågebanker, eller om du er på den anden side af bjergene, væk fra den kolde San Francisco Bugt. Sacramento ligger i den store californiske Central Valley, hvor der er dejlig varmt om sommeren og mildt om vinteren.
Få opdaterede vejrudsigter på dmi.dk

Vejret i Sacramento 3-9 dage

Nedbør falder hovedsageligt i vinterhalvåret, mens juni til september er næsten fuldstændig tørre. Anbefalingen herfra er, at rejse til Sacramento mellem april og oktober, mens der er omkring 20-35 grader, men hvis man er varmeforskrækket bør man holde sig væk i sommermånederne. Hedebølger der varer flere dage er ikke unormale, men grundet byens placering ved Sacramento River er der også risiko for “the delta breze”, som er en kold brise der trækker ind helt ude fra Stillehavet.

 

Attraktioner i Sacramento

Er man i Californien for første gang er der helt sikkert andre byer man bør besøge før Sacramento. Det er ikke nogen hemmelighed at San Francisco og Los Angeles er de helt store destinationer, hvor man har massevis af muligheder for at opleve noget specielt. I San Francisco har de fx Alcatraz, China Town og Golden Gate Bridge, og i kæmpe store LA har du jo hele industrien omkring Hollywood, massevis af museer og de brede sandstrande.

Sacramento, derimod, er ikke kendt for noget specielt, måske ud over Capital Building. Men, i modsætning til San Francisco og LA, er byen helt nede på jorden, hyggelig, og hvis du er klar på lidt af hvert, kan du nemt få årets bedste oplevelser i Sacramento. Her får du et par af de mest interessante attraktioner:

Capitol Building: Byens varemærke og vigtigste bygning huser både de valgte politikere og et museum, hvor du kan opleve Californiens historie.

Old Sacramento: Den gamle bydel i Sacramento er, som at gå ind i en tidsmaskine, og komme ud til det vilde vesten lige som Marty McFly i Tilbage til Fremtiden. Her finder du nemlig de gamle bygninger fra 1800-tallets gold rush, med museer, butikker og spisesteder.

Old Sacramento

River Rafting: Udelad eventuelt turen til Yosemite (omend det er en anbefaling værdig), og tag på river rafting ned ad Sacramento River.

Vintur til fx Napa Valley: Man behøver ikke at bo i San Francisco for at komme på vinsmagningstur til Napa Valley eller Sonoma County. Der findes ture fra Sacramento til de store vinområder, og ellers er der enkelte lokale wineries lige uden for Sacramento.

Sutter’s Fort: I dag er Sutter’s Fort et National Historic Landmark midt i Sacramento, men i 1839 var det starten på en storby. Fortet er omringet af en 18 fod høj mur, og inden i den, finder du pioneerånden fra dengang folk vandrede vestpå for at blive rige på guld.

Tower Bridge: Byens andet varemærke er Tower Bridge der krydser Sacramento River lige syd for Old Sacramento.

Sacramento Kings (NBA): Oplev en smule amerikansk kultur med verdensklasse basketball.

Sacramento Music Festival: Den årlige festival afholdes i slutningen af maj måned og tiltrækker jazz-musikere fra hele verden.

 

Sacramento Tower Bridge

Billede af Tower Bridge

 

Følg mig

Mark Andersen

Jeg er kæmpe fan af football-holdet Los Angeles Rams. Jeg er fascineret af den store diversitet. Og ikke mindst elsker jeg historierne om hvordan Californien har udviklet sig.
Har du selv været i Californien, vil vi meget gerne høre fra dig og måske lave en artikel om din tur. Kontakt os nu på kontakt[@]calitours.dk.
Følg mig

Latest posts by Mark Andersen (see all)

Information

Se flere  

Articles

Læs flere  

Kristoffer og Maiken på roadtrip

  Hvad er baggrunden for den rute I har valgt? Vi valgte den klassiske roadtrip-rute, da vi gerne ville opleve det Californien, som man kender hjemmefra, hvis man kan sige det. Med inspiration fra den klassiske road trip-rute så valgte vi dog at sætte vores eget præ på ruten. Det indebar storbyer, natur, oplevelser og seværdigheder. Hele idéen var, at …

Continue reading  

Lene og Søren på Roadtrip

Hvad er baggrunden for den rute I har valgt? Ruten denne gang var anderledes end første gang, fordi den indeholder alt det vi enten ikke nåede eller ikke nåede nok af sidste gang. Ideen med ruten var storbyfix som start og afslutning på turen – L.A. i starten og Las Vegas i slutningen – og så en masse storslået natur …

Continue reading  

Interview: Nicolai og Jesper på roadtrip i Californien

Nicolai, fortæl lidt om hvordan ideen opstod? Beslutningen om at tage ud på en rejse sammen opstod under Skanderborg Festival, da snakken pludselig faldt på, om vi ikke skulle på ferie sammen engang. Den ene snak tog den anden, og et par måneder senere bestilte vi en rigtig herretur til Californien.   Hvordan foregik jeres rejse? Var det med backpack, …

Continue reading  

Californiens 10 største byer

Her får du listen, fra #10 til #1. Du finder kortet over Californien nederst på siden.   10. Anaheim – 350.000 indbyggere Anaheim er Californiens tiende største by med omkring 350.000 indbyggere. Den er særligt kendt for Disneyland, samt ishockeyholdet Anaheim Ducks og baseballholdet Los Angeles Angels of Anaheim. Byen er reelt set en del af metropolen Los Angeles, men ligger …

Continue reading  

Pakkelisten til din roadtrip i Californien

Du kender sikkert det, at man efter et par ugers ferie, lige inden man skal hjem igen, ser, at der er tre til fire forskellige ting man slet ikke har fået brugt. Det er meget normalt at man pakker lidt ekstra, for at være sikker på at man ikke lige står og mangler et eller andet. Typisk er det dog …

Continue reading  

Langdistance bustur i USA – No go!

Jeg har flere gange prøvet at tage bussen over længere strækninger i USA (+3 timer) og alle gange har det været med Greyhound. Deres busser er som sådan fine nok med komfortable sæder, men alene det, at chaufføren sidder bag panserglas gør, at man ikke føler sig helt tryg. Typisk ligger Greyhound terminalerne også i nogle skumle områder hvor man helst …

Continue reading