Drikkepenge i USA

Husk at lægge drikkepenge når du har modtaget en service under dit ophold i USA.

Drikkepenge er noget der gang på gang kommer bag på danske turister når de første gang besøger USA. De lave lønninger i servicebranchen, har gjort drikkepengene til en vital del af de ansattes løn. Derfor vil du hurtigt opdage at det er kutyme at give drikkepenge, hver gang du modtager en service. Om det er buschaufføren der bærer din taske ind, piccoloen der bringer din taske op til dit værelse, taxa chaufføren der henter dig i lufthaven eller servitricen der serverer maden, er som sådan underordnet. Det skal belønnes.

Danskerne er ikke vant til at give drikkepenge og opfattes fejlagtigt som nærig i den henseende. Restaurationsbranchen er klar over denne manglende kendskab og vil ofte selv lægge drikkepenge på regningen – men gør de ikke det, er der en tommelfingerregel du altid kan følge, hvis du har været tilfreds med servicen.

 

Så meget skal du give i drikkepenge

Kig på momsen der hedder VAT på engelsk. Fordobl det beløb og du har svaret på hvor meget du skal give i drikkepenge. Det vil som minimum være 10-15 % hvis du kun er nogenlunde tilfreds og 18-20 % hvis det har været fremragende.

Hvis du ikke giver drikkepenge, kan du risikere at personen der har serviceret dig vil blive skuffet og trække dig til side for at spørge dig om du ikke har været tilfreds med servicen – eller muligvis lave en scene alt efter hvilket humør personen er i.

Den varierende sats betyder også at servicen i USA er langt bedre end herhjemme. Her vil du opleve at tjeneren først præsenterer sig selv, generelt er rigtig venlig, small-talker lidt, og flere gange vil han/hun tjekke op på dit bord for at sikre sig, at alt er som det skal være.

  • Bestiller du en øl i baren bør du lægge $1-$2 til bartenderen.
  • Hvis nogen bærer din bagage bør du give $1-$2 per kuffert.
  • fastfood restauranter gives der ikke drikkepenge.
  • Når du forlader dit hotelværelse, bør du som minimum lægge $2-$4 til stuepigen.

I Californien har de for nyligt hævet mindstelønnen, og enkelte steder vil de lægge 4% på regningen som går til de ansattes sundhedsforsikringer, så drikkepengenes rolle kan der i dette tilfælde sættes spørgsmålstegn ved. Men vi anbefaler at du altid giver drikkepenge hvorend du er i USA.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>