TOP 10 – Fastfoodkæder i Californien

Du er sulten. Det skal være nemt, hvad gør du? I fastfood'ens eget land er der mange flere muligheder, end du er vant til i Danmark. Vi har lavet denne top 10 liste over de bedste fastfoodkæder i Californien, så du ved hvad der venter dig. Og til sidst får du en øv-liste med dem du skal holde dig fra.

USA introducerede os til fastfood i 1960’erne, og den dag i dag har amerikanerne absolut ikke mindre interesse for den fede, men til tider lækre, spise. Selvom flere af de store kæder har gjort deres indtog herhjemme – er der stadig mange af dem du sikkert ikke har prøvet endnu. Vi har nævnt 10 af de mest kendte kæder, og bedømt dem her.

10. Fatburger

Fatburger kører retro stilen med interiør der ligner noget fra 50’erne. Jukebox hører sig selvfølgelig til. Fatburger holder hvad navnet lover. En stor burger og de har været tro mod konceptet fra begyndelsen, det gik på at lave en burger der var et måltid i sig selv. I dag vælger du selv størrelsen og hvad der skal i den, og så kan du passende skylle det ned med en milkshake, lavet af is fra disken.

 

9. Panda Express

Kinesisk gourmet fastfood – simpelt koncept der holder. Ofte vil du finde lokale kinesere, der sidder og fortærer en hurtig middag. Alene det, er et kvalitetstegn i sig selv. Friske råvarer og hurtig betjening. Du vælger om du skal have ris, nudler eller grøntsager. Vælg herefter om du vil have alt fra mild til krydret kylling, oksekød eller rejer. Det hele kommer i en wok og serveres i en bakke. Her vælger du selvfølgelig at spise med pinde. Har I travlt kan du tage en gaffel i stedet!

Skyld det ned med noget asiatisk inspireret te eller en smoothie. Deres Raspberry Pomegranate kan anbefales!

 

8. Carls Jr

Carls Junior laver nogle solide burgere som er overraskende gode. Konceptet lyder på større og bedre burgere med angus kød. De vinder point på de mange valgmuligheder, og det, at der er refill på sodavand. Servicen er helt i top, og efter I har bestilt ved kassen, kommer ekspedienten ned med maden til jer!

 

7. Dominos

Dominos er noget andet i USA end det er i Danmark. Det smager meget bedre. Jeg kan især anbefale deres Texas BBQ. Der var ingen diskussion i gruppen om, at det var en vinder. Har sidenhen prøvet den i Danmark og det var slet ikke den samme oplevelse. Deres pasta er ikke så god, så hold jer til pizzaen.

Krydret kylling som de laver den i sydstaterne. Hvis du er til KFC, så hop forbi Popeyes, de er en værdig konkurrent. Her kan du få en lækker sprød og til tider fedtet kylling i alle varianter.

 

6. Denny’s

Denny's

Billede af swong95765

Minder lidt om en hyggelig gammeldags amerikansk diner, hvor du kan få en all-american breakfast, med bønner, æg og pandekager. Rigtig hyggeligt sted med god betjening og et stort udvalg. Altid åben og her kan du få morgenmad når du vil. All-American Slam eller Philly Cheese Omelette kan varmt anbefales!

 

5. Pop Eyes

Krydret kylling som de laver den i sydstaterne. Hvis du er til KFC, så hop forbi Popeyes, de er en værdig konkurrent. Her kan du få en lækker sprød og til tider fedtet kylling i alle varianter.

 

4. 5 Guys Burgers and Fries

Første gang jeg stødte på 5 Guys Burgers and Fries var i London, hvor der var en kø på 50 meter. Først troede jeg der var et event, men nej, det var bare forventningsfulde og sulte folk, der ventede på deres tur. Kendt for deres store portioner, saftige burgere, der laves efter bestilling, og gratis jordnødder – du skal dog selv knække dem.

 

3. Chick-fil-A

Chick-fil-a

Billede af Chris Potter

Chick-filA er kendt for deres kyllingsandwich, og kylling er sådan set det du kan få. De har lige udvidet sortimentet med milkshakes, men har dedikeret sig til kyllingsandwichen. Derfor er der kræset ekstra godt om denne populære signaturret. Popeyes og KFC er noget mere friturestegt, hvorimod Chick-fil-A har en mere tyk og saftig bøf, der serveres i en god bolle. Det er ikke ligefrem gourmet, men rigtig godt for en fastfood restaurant.

CaliTours anbefaler: Snup en kyllingsandwich!

 

2. Chipotle Mexican Grill

Findes der noget bedre end en stor fed burrito med braiseret kalv og friske grøntsager? Nej vel. Hop en tur forbi Chipotle og du går hverken skuffet eller sulten derfra. Friske råvarer og du vælger selv hvad du vil have i din burrito. Som den eneste fast-food kæde i USA slår den sig på, at være 100% GMO-fri. Selvom Chipotle er nummer 2 på vores liste, er vi nødt til at nævne, at de har været ude i et stormvejr omkring E. coli på nogle af deres restauranter. Det kan du læse mere om her.

Calitours anbefaler: Bestil en burrito med cuacamole og creme fraiche.

 

1. In-n-Out

In-n-out Burgers

Billede af Phil Whitehouse

Denne burgerkæde er rigtig populær i USA, og bliver hypet en helt del. Det skyldes ikke mindst at den kun findes i nogle få stater, og det at du kun kan vælge en hamburger eller en cheeseburger.

Deres burgere er til en pris noget under konkurrenterne. Pommes fritterne kommer fra friske kartofler, som de skræller foran dig. Hvis du er til snaskede pommes frites, skal du bede om animal-style. Du kan også få det i burgeren. Det er ikke noget de reklamerer med, men så får du kombineret ost- og løgblanding på toppen. Deres milkshakes smager som da far var dreng, og så er der, i bedste amerikanske stil, refill på sodavand. Velbekomme.

Calitours anbefaler: Spring pommes fritterne over og tag en ekstra burger i stedet og en milkshake. Der er altid mange mennesker på In-n-out så der vil være rift om bordene.

 

Øv-listen

McDonald’s/ Burger King

McDonald’s er ikke meget anderledes end herhjemme. Hvis du vil have det kedelige valg, skal du gå efter dem. Men nu hvor der er så mange andre muligheder synes vi det er en skam ikke at prøve noget nyt. Det samme gør sig gældende for Burger King.

Wendy’s

Wendy's

Billede af Andrew Watson

En efterligning af McDonald’s men ikke noget fantastisk måltid. Har fornylig re-branded sig, men før var maden ikke noget særligt. Om det har ændret sig i mellemtiden kan man kun håbe.

 

Jack in a Box

Blev kendt fordi de havde en klovn i en kasse på taget, på den første restaurant. Derfra udsprang navnet. Flere kalder den dog junk in the box, og maden er bestemt heller ikke noget særligt. Men deres curly fries er gode. Sammenlignet med de andre burgersteder klarer den sig ikke lige så godt. Hvis det er en burger du vil have, så vælg hellere Carls Jr. eller In-n-Out.

 

Taco Bell

Taco Bell serverer tacos i hårde skaller. De er alt andet end hvad en god taco skal være. Lad være. De er ret tørre og ser samtidig heller ikke særlig appetitlige ud. Alternativt har de burritos, nachos, quesadillas og  deres knapt så flatterende dollar cravings, som er små portiner til en dollar. Billigt, men kvaliteten er også derefter. Tag hellere på Chipotle hvis det nu skal være.

Jeppe Hansen

Jeppe Hansen

Jeg har rejst en masse i Californien og er vild med naturen og ikke mindst den enorme gæstfrihed amerikanerne udviser. Her på calitours.dk deler jeg ud af de erfaringer jeg har gjort mig mens jeg har læst og rejst i Californien. Smid endelig en kommentar hvis du lige har været af sted, eller hvis du har noget du gerne vil bidrage med.
Jeppe Hansen

Latest posts by Jeppe Hansen (see all)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>