Disneyland og filmstudier til børnene og shopping, museer og natklubber for de voksne. LA har meget at byde på!

Hollywood

Hollywood er formenligt den mest kendte “attraktion” i byen, og det er her, at du kan gå en tur ned af Walk of Fame og se stjernerne i fortovet. Du kan gøre et stop ved Hollywood Highland og få taget et billede med Hollywood skiltet i baggrunden, shoppe i en af de mange forretninger eller besøge Dolby Theater inde ved siden af, og se hvor Oscar-uddelingen finder sted. Hvis man er i området, skal kan man passe slå et smut forbi Hollywood Museum og vil man tæt på de kendte så kan man tage med Starline’s Movie Stars’ home tours.

hHollywoods walk of fame

Læs mere om Walk of Fame

Læs mere om Hollywood skiltet

Læs mere om Dolby Theater

Universal studios

Universal Studios er en kombineret filmby og forlystelsespark hvor du kan komme helt tæt på filmindustrien. Du kan se kulisser fra kendte film og serier, og opleve special effekts mens du går rundt i parken eller sidder i vognen på den meget roste Studio Tour. Du kan prøve nogle sjove temabaserede forlystelser og der er i den grad noget for alle aldre. Attraktionen er utrolig velbesøgt, og netop derfor kan det være en ide at opgradere billetten til en Pass-the-line billet, så man kommer hurigere til.Hvis man rejser med større børn kan det være en ide at de opdeler sig, da man altid fylder forlystelserne op, og derfor kan man komme hurtigere til, hvis man er alene i køen. Læs mere om Universal Studios her.

Universal Studios Hollywood

Venice Beach

Venice Beach er meget mere end bare en fantastisk strand. Det er her hippier i alle aldre, kunstenere og mange andre spændende personer hører til. Flere af dem har boder hvor du kan købe alverdens ting. Venice Beach er mest kendt for Ocean Walk som er en lang strækning, hvor du blandt andet finder Muscle Beach. Et område ned til vandet hvor bodybuildere styrketræner. Læs mere om Venice her.

Venice Beach

Besøg et studie: Warner Brothers, Sony, Disney eller Paramount

Disse studier har fremragende guidet ture, der tager dig bag scenerne til mange kendte filmindspilninger og serier. Lige meget om du vælger den ene eller anden, er du garanteret en stor oplevelse. Ens for dem alle er, at de har strenge alderskrav. Så oftest er børn ikke velkomne og så er det en god ide at booke på forhånd. Læs mere om Warner Brothers, Sony, Disney og Paramount her.

Hvis du gerne vil være publikum til et show, kan du få lidt inspiration til, hvordan man får billet her.

Paramount Pictures

Downtown

Downtown er lig med skyskrabere og fart over feltet. Men man kan sagtens bruge en hel dag i Downtown, og flere og flere gør det. Der er en fantastisk arkitektur og samtidig masser af historie samlet her. Herunder Olvera Street og det mexicanske marked. Hvis er hernede skal i også et smut forbi Grammy museet, som du kan læse mere om her. Du kan udforske downtown på egen hånd, men det anbefales, at du køber en guidet walking tour med høretelefoner og får derved set den gamle del af Los Angeles og adgang til mange spændende bygninger. Når i trænger til et hvil bagefter kan i tage i Grand Park og nyde en sodavand og den flotte udsigt her fra. Læs mere om mulighederne for en guidet tur her.

Downtown LA

Santa Monica Pier + Third Promenade + Beach

Santa Monica er mange af de lokales foretrukne pusterum når storbylivet bliver for meget eller når temperaturen nærmer sig de 30 grader om sommeren. Her er en fantastisk strand. På molen er der et gammeldags tivoli, Pacific Park, hvor der bl.a. er et pariserhjul og masser af underholdning til folk i alle aldre. Når sulten trænger sig på kan man spise i en af restauranterne på molen eller gå 2 gader til third promenade som er en hyggelig gågade med cafeer, gade-kunstnere og shopping muligheder. Læs mere her.

Santa Monica Beach

 

Griffith Park og Griffith Observatory

Griffith Park er et kæmpe grønt område med rigtig god mulighed for at vandre, tage en tur på hesteryg eller se den zoologiske have. Hele parken er velbesøgt fordi der er en fremragende udsigt. Hvis du vælger at vandre derop, så husk vand og evt. en madpakke, da det er ikke er muligt at at købe det på vejen. Griffith observatoriet ligger også i parken, og herfra har du en flot udsigt til Los Angeles og Hollywood skiltet. Læs mere om Griffith Park og Griffith observatoriet

Griffith Observatory

Getty Center

Her finder du Getty Museum, som er en flot samling af amerikansk og europæisk kunst. Bygningen i sig selv er fremragende, så uanset om du er til kunst eller ej, så venter der dig en kæmpe oplevelse. Der er en flot udsigt over byen og stillehavet. Det er gratis at komme ind. Læs mere om Getty Center her.

Getty Center

Beverly Hills/ Rodeo Drive

Beverly Hills er de riges bydel, om end mange af de største og dyreste huse ligger i Malibu og Bel-air.  Beverly Hills er kendt for dens medvirken i mange film og serier og ikke mindst for Rodeo drive, hvor de dyreste butikker ligger. Du kan se hvor Julia Roberts købte tøj og det hotel de boede på i filmen Pretty Woman. En god måde at komme rundt på er med de røde hop on – hop off busser som du kan læse mere om her.

Beverly Hills

Disney Land

Disney Land er et must hvis du rejser med børn. Den verdenskendte park har underholdning til flere dage. Disney Land Los Angeles er indrettet præcist som Walt, skaberen af Walt Disney, ønskede det, og her er er et hav af forlystelser der kan begejstre de små. De kan få lov hilse på deres yndlingsfigurer og se nogle sjove shows.

disneyland

Jeppe Hansen

Jeppe Hansen

Jeg har rejst en masse i Californien og er vild med naturen og ikke mindst den enorme gæstfrihed amerikanerne udviser. Her på calitours.dk deler jeg ud af de erfaringer jeg har gjort mig mens jeg har læst og rejst i Californien. Smid endelig en kommentar hvis du lige har været af sted, eller hvis du har noget du gerne vil bidrage med.
Jeppe Hansen

Latest posts by Jeppe Hansen (see all)