Transport i San Diego

San Diego er vokset fra en mindre by på størrelse med Nykøbing Falster i starten af 1900-tallet til i dag at være USAs ottende største by med 1,4 millioner indbyggere. Da denne vækst er foregået efter opfindelsen af automobilen, er der løbende blevet udbygget et fornuftigt vejnet, som i dag bliver brugt af over 80% af byens indbyggere.

 

Transport på cykel

På cykel-fronten er San Diego faktisk lidt en forgangsby i USA, som ellers ikke er noget cykelland. Tilbage i 2006 blev byen endda kåret som den bedste cykelby i USA på over 1 million indbyggere. Med fornuftigt vejr hele året rundt anbefaler vi faktisk at bruge cykel til at komme omkring. Der er flere cykeludlejningsfirmaer i Downtown, hvor du kan leje en cykel for cirka $30 for en hel dag.

 

Taxi

Skal du hurtigt fra A til B kan du naturligvis altid tage en taxi. Der er flere taxi-selskaber som du kan vælge mellem. Se kontaktinfo og priser på Sandiego.org. Ellers kan du selvfølgelig også bruge den alternative taxiservice, Uber, til at komme omkring.

 

Offentlig transport

Det offentlige transportsystem i San Diego opereres af San Diego Metropolitan Transit System (SDMTS). De styrer 93 buslinjer, 3 letbaneruter, samt pendlertoge. Priserne på offentlig transport er billig i San Diego. En dagsbillet koster $5 og et 3-dages kort koster $12 (2016-priser). Se alle opdaterede billetpriser her. Hvis du klikker på billedet nedenfor, finder du de offentlig transportruter på Google Maps.

San Diego Trolley offentlig transport system

Følg mig

Mark Andersen

Jeg er kæmpe fan af USA og Californien!
Mit bidrag her på siden, er først og fremmest artikler og nyheder om sport og kultur.
Har du selv været i Californien, vil vi meget gerne lave en artikel om din tur, så andre kan få gavn af dine erfaringer.
Følg mig

Latest posts by Mark Andersen (see all)