San Francisco

Glem ikke, at San Francisco er andet end Alcatraz og Golden Gate Bridge. Ikke desto mindre skal du selvfølgelig også opleve de to største seværdigheder i byen. Når de så er overstået, er der tid til alternativer såsom at tage på vinsmagning i Napa Valley, opleve en af de mange filmfestivaler, eller bare tage en tur til Monterey og Carmen syd for San Francisco. Andre seværdigheder i San Francisco finder du her:

Alcatraz

Alcatraz står tilbage som noget af det bedste folk nævner, når de skal beskrive deres besøg i byen. Den historiske fængselsø ud for San Franciscos kyst har huset nogle af USA’s mest berygtede kriminelle, heri blandt Al Pacino, George Kelly og Robert Stroud. De 1576 personer der nåede at være indsat i fængslet havde alle noget tilfælles. De var enten voldelige, fulgte ikke retningslinjer eller der var en begrundet mistanke om de kunne finde på at flygte. Derfor blev de sendt til Alcatraz og hurtigt blev det kendt at  “If you brake the rules – you go to prison. If you brake the prison rules – you go to Alcatraz”. Du tager færgen herud, men sørg for at købe billet i god tid. Gerne 1-2 uger før du skal afsted. Da der hurtigt bliver udsolgt.  Mens du besøger fængslet får du høretelefoner på, hvor en tidligere indsat fortæller om forholdene i fængslet, mens han guider dig rundt til de forskellige celler.

Alcatraz

 

Guidede ture fra centrum

Fra centrum kan man tage på guidede ture i selve San Francisco, men også til områder uden for byen. Overvej for eksempel at tage på vinsmagning i Napa Valley, som er en af verdens absolut mest eksklusive vindistrikter nord for San Francisco. Den lokale turarrangør Extranomical Tours har forskellige ture i små busser, bl.a. en dagstur fra kl. 9 til 18, der inkluderer shopping i den store outlet, Vacaville Premium Outlets®. Bestil Premium Outlet Shopping® Tour & Napa Wine Tasting her.

Hvis man vil opleve San Francisco med lokale øjne, kan man prøve en San Francisco City Tour, også organiseret af Extranomical Tours. Her oplever man nogle af de steder de store turistbusser ikke kommer, og I har indflydelse på, hvor I skal hen. Turen er nemlig semi-private og foregår i en minibus med lokal guide.

Cable cars

 

Chinatown

Chinatown er imponerende fordi det formenligt er den største uden for Asien og helt vildt autentisk. Fra det øjeblik du træder ind igennem den flotte port til Grant Ave ændrer alt sig. Skilte, befolknings sammensætningen, udbuddet af forretninger, restauranter ja stort det hele. Her kan du købe en masse ragelse eller prøve noget autentisk kinesisk mad. Uanset om man er til det eller ej, så bør man i det mindste gå en tur igennem området og få et indblik i den kinesiske kultur på tætteste hold. Sørg for at gå en tur ned ad Stockton St. hvor du finder de mere eksotiske forretninger med skildpadder, levende kyllinger og menukort der sjældent er på engelsk.  Gå forbi sidegaderne og stop evt. ved Fortune Cookie fabrikken eller et af de små templer.

Chinatown

 

Cable Cars

Disse kabeltrukne sporvogne er blevet et byens varetegn og helt vildt hyggeligt at køre med. Men ofte vil du se at de er proppet til bristepunktet, når de triller forbi dig på gaden. Så hvis du befinder dig i San Francisco i højsæsonen, kan det være svært at få en plads.  Det du kan gøre er, at stille dig i kø ved en af endestationerne. Det er her, hvor der skal to mand til at vende sporvognen, så den kan køre den vej tilbage, den kom fra. Priser er steget en del de sidste år, så det er ikke den billigste transportform, men klart den sjoveste! For at fuldende oplevelse kan i overveje at kigge forbi Cable Car museet, hvor i bl.a. kan se de store hjul der trækker kablerne. Det er gratis!

Cable cars

Golden Gate Bridge

Den ikoniske bro er populær og mange vælger at køre over den i bil. Det er en næsten synd, da den bedst opleves til fods eller på den to-hjulede. Så lej en cykel og tag turen over broen. Få det til at passe med en frokost i Sausalito og tag evt. færgen tilbage med cyklen, hvis det er for hårdt. Der er mange bakker undervejs og det kræver, at du er i en okay form – til gengæld bliver du belønnet med en fantastisk udsigt på ruten. Fort Point eller Battery Spencer er gode steder for at få taget et billede med broen!

Golden Gate

Fisherman’s Wharf

Fisherman’s Wharf af Calitours yndlingssteder i San Fransisco. Det er svært at forklare hvorfor, for umiddelbart er der ikke noget på papiret der retfærdiggør det. Et gammelt havne område med få tilbageværende både, der servicerer de lokale fiskerestauranter. Men udsigten og stemningen er fantastisk her især båret frem af de mange gade gøglere der underholder de mange millioner af turister der hvert år besøger denne attraktion. Der er noget for enhver smag. Souvenirbutikker, restauranter, mekanisk museum med gamle arkade spil, sejlskib og endda en ubåd. Bliver du sulten, kan du prøve krabbesuppen der serveres i et udhulet franskbrød hos Boudin. eller få dig en is ved Ghirardelli Square, den gamle chokoladefabrik.    På Pier 39 finder du søløverne, der ligger og soler sig. De indtog molen over nogle dage og har nægtet at forlade den igen!

Fisherman's Wharf

Se en Baseball-kamp i AT&T Park

Baseball er en nationalsport i USA og i den grad noget amerikanerne går op i, helt fra barns ben. Spillerne forgudes og de bedste af dem får Cristiano Ronaldos årsløn til at ligne lommepenge. Så er man i San Francisco og spiller the Giants hjemme – så brug en aften på en unik oplevelse som ikke kan fås herhjemme. Stadionet de spiller på er vildt hyggelig og ligger ud til vandet. Så køb en skumfinger og noget af det overraskende gode mad i en af madboderne. Nyd stemningen og den underholdning der er under kampen.

San Fransisco Giants

Se en NFL-kamp i Levis Stadium

Amerikansk fodbold er også noget man er stolte af i USA og har man muligheden for at se San Fransisco 49’ers spille hjemme, så bør man gøre det. Kom endelig i god tid og oplev Tailgating traditionen. Hvor fansene smider en Weber grill på pickup trucken og holder en fest på parkeringspladsen flere timer før kick-off. Det er ikke unormalt at blive budt på en burger eller en sodavand, da amerikanerne elsker at samle sig om mad. Stemningen på stadionet er god og man er garanteret en stor oplevelse, selvom man ikke kender reglerne. Dog anbefaler vi i læser Marks fantastiske forklaring af spillets regler inden. Det kan i gøre her.

SF

Billede af Jim Bahn

Union Square

Hvis du er til shopping er det helt klart et must, at opleve Union Square, mens du er i byen. Hvis ikke så er det begrænset hvor spændende området er. Det er meget hyggeligt med en lille oase inde i byen, hvor børnene kan løbe frit rundt og lege ved palmetræerne. Du kan altid tage en kop kaffe her, kigge lidt på mennesker og få den oplevelse med. Hold endelig øje med, om der er nogle spændende arrangementer om sommeren. Det kan du gøre i vores eventkalender, du finder her.

Union square

Castro

De homoseksuelles bydel er unik og det er svært at finde noget tilsvarende et andet sted i verden. Det er en stor del af byens historie. Alene af den grund bør du tage forbi og opleve stemningen her. Der er nogle skæve typer og anderledes forretninger. Det er dog begrænset hvor lang tid man kan bruge her, mindre man kommer om aftenen og vil ud og spise eller have nogle øl her.

castro street

Billede af Pimpinellus

Golden Gate Park

Golden Gate Park er større en Central Park og byder på legepladser, søer, bisoner, en japansk Tea Garden, gamle vindmøller og flotte monomenter. Et rigtig hyggeligt sted, hvis man trænger til en pause af at have gået i San Francisco bakkede gader.

Mission

Den latino-præget bydel med de mange gavlmalerier er et must og et dejligt afbræk fra de øvrige turisttunge attraktioner. Her kan du gå i ro og mag og inspicere de fantastisk flotte murals, som hver især har et stærkt politisk budskab. Der er mere end 200 af dem og det gør et stort indtryk på en. Tag tidligt herud og prøv noget autentisk mexicansk morgenmad eller kombiner dit besøg med en tilsvarende frokost. Lad dig ikke narre af de små slidte madboder. Du finder ikke noget bedre uden for Mexico! Hvis vejret er rigtig godt kan du tage den med dig over i Dolores Park!

Mission Murals San Francisco

Billede af Jeremy Weate

Twin Peaks

De to bakketoppe rager godt op i landskabet og er frem for alt nemme at komme til. Det vil ofte høre de lokale anbefale udsigten herfra og den er også fremragende. Enten kan du vælge selv at gå herop eller tage en taxa eller den offentlige transport. Der er adgang fra solopgang til solnedgang og et stop på toppen kan nemt kombineres med en tur i Golden Gate Park, da de ikke ligger så langt fra hinanden.

1280px-Lady_on_Twin_Peaks,_San_Francisco,_CA,_USA_(9482864310)

Billede af Veselina Dzhingarova

Følg mig

Mark Andersen

Jeg er kæmpe fan af USA og Californien!
Mit bidrag her på siden, er først og fremmest artikler og nyheder om sport og kultur.
Har du selv været i Californien, vil vi meget gerne lave en artikel om din tur, så andre kan få gavn af dine erfaringer.
Følg mig

Latest posts by Mark Andersen (see all)