Los Angeles med børn

Skal du til LA med en flok rollinger, juniorer, "tweens" eller måske endda teenagere? Virker metropolens mange tilbud uoverskuelige for dig? Vi har samlet en liste med anbefalelsesværdige, "mommy/daddy-approved"-aktiviteter til dig og din familie i byen, der er blevet ikonisk i underholdningsverden.

Vi har valgt at dele listen op i de klassiske attraktioner – for dig, der måske “bare” har et par dage i LA – og i de anderledes attraktioner for jer, der har lidt bedre tid til at udforske Los Angeles’ muligheder. Nederst finder du vores anbefalinger til restauranter/mad og hoteller. Enjoy your stay!

 

De klassiske attraktioner

Ligesom alle andre byer har LA sine “must-see”-attraktioner, der bestemt ikke skuffer. Her er du garanteret den fulde #SoCal oplevelse, med aktiviteter for enhver aldersgruppe.

En lille pige får sit største ønske opfyldt, da hun møder Askepot i Disneyland California

 

Disneyland

Klassikeren over dem alle. Både små som store vil nyde at gå rundt igennem de kendte landskaber. Prøv de forskellige eventyrlige forlystelser – og ikke mindst møde deres yndlings-disneyfigurer i levende live! Du kan fx komme med Alice i Eventyrland, finde Nemo og besøge Den Lille Havfrue eller Guardian of the Galaxy! Du kan møde Anna og Elsa, danse med rollerne fra Disney Junior, træne som en Jedi eller overvære Mickey Mouse’ “Soundsational Parade!”.

  • Aldersgruppe: 3 år og opefter

 

Six Flags Magic Mountain

Californiens 6. største forlystelsespark målt på antal besøgende, og den forlystelsespark i verden med flest rutsjebaner. Six Flags-navnet kommer fra den oprindelige “Six Flags Over Texas” og repræsenterer de magter, der har regeret i Texas – Spanien, Frankrig, Mexico, Republikken Texas, USA og Sydstaterne. Her finder du alt lige fra de vildeste rutsjebaner til rutsjebaner og aktiviteter for de mindste.

  • Aldersgruppe: 3 år og opefter.

 

Hollywood Boulevard

Hollywood Walk of Fame.

Alene navnet siger vidst sig selv. Denne boulevard er sprængfyldt med seværdigheder og attraktioner for børn og barnlige sjæle i alle aldre. Den største attraktion er dog nok Hollywood Walk of Fame, hvor alle de bedste lige fra Joanne Woodward til Kermit fra The Muppet Show og Sesamgade har en stjerne.

 

Hollywood Wax Museum

Sjov og spas med voksfigurerne på Hollywood Wax Museum.

Her kan du møde dine idoler og komme så tæt på dem som aldrig før! Tag et billede med dem og lær dem bedre at kende efter du har set deres navne på Hollywood Walk of Fame og i rulleteksterne derhjemme i sofaen.

  • Aldersgruppe: 4 år og opefter.

 

Knott’s Berry Farm

Fisk efter guld, mød Nuser fra Radiserne og oplev livet på den amerikanske prærie, mens du kører med bussen, sidder på karrusellen eller flyver i frit fald!

  • Aldersgruppe: 3 år og opefter.

 

LEGOLAND

Turist eller paparazzi i Miniland USA, LEGOLAND California

Det første Legoland udenfor Europa og mere end 3 gange så stort som det danske Legoland. Dette Legoland har udover det karakteristiske Miniland (der blandt andet huser Lego-udgaver af New England, New Orleans, New York, San Francisco og Sydcalifornien) et vandland og er baseret på, blandt andet, disse serier af LEGO-klodser: Explorer og Heartlake City.  Parken er delt op i følgende områder: Miniland USA, Explorer Island, Heartlake City, Fun Town, Castle Hill, Imagination Zone, Pirate Shores, Land of Adventure og vandlandet.

  • Aldersgruppe: 3 år og opefter.

 

Sport

Også indenfor sport byder Los Angeles på mange oplevelser. Los Angeles har et hold i alle de professionelle amerikanske ligaer – baseball (Angels og Dodgers), basketball (Lakers og Clippers), ishockey (Kings) og amerikansk fodbold (Chargers og Rams). Derudover har de også et af de bedste amerikanske fodboldhold på herresiden – LA Galaxy. Tjek holdenes hjemmeside for kampprogram!

  • Aldergruppe: større børn.

 

De anderledes attraktioner:

Den fulde SoCal-oplevelse tilsat liidt færre turister og liidt mere tid – enjoy!

 

Santa Monica Third Street Promenade

Pariserhjul ved Santa Monica Pier

Shopping-mekka og gade-festival i ét. Tre boligkareer, der er lukkede for biler, med open-air-scener tæt på Santa Monica Place. Marked med alt lige fra de traditionelle boder til boder med designermærker. Madboder med lokale fødevarer. Gademusikanter, arbejdere, shoppere, alle bidrager til den gode stemning.

  • Aldersgruppe: større børn.

 

Leo Carrillo State Park

Familier på stranden i Leo Carillo State Park

Her kan I tage en picnic, se forskellige udstillinger, fiske, dykke, svømme, dase på stranden, nyde det vilde dyreliv, surfe eller lave geocaching. I kan også reservere plads på campingpladsen, hvis I virkeligt vil nyde det.

  • Aldersgruppe: alle aldre.

 

Kidspace Children’s Museum

Nok se men også RØRE! En dreng udforsker en af udstillingerne på Kidspace Children’s Museum.

Et sikkert miljø hvor dit barn kan udforske deres kreativitet, udbygge deres viden, øve deres sociale kundskaber og ikke mindst træne deres sanser og motorik. Der er både fortællinger, musik og andre spændende oplevelser i vente for din rolling.

  • Aldersgruppe: 1-5 år.

 

Bob Baker Marionette Theatre

Marionetteteater for børn og barnlige sjæle.

Et rigtigt maronetteater i bedste Pinocchio-stil! Underholdning for børn i alle aldre. Du skal dog være opmærksom på, at forestillingerne foregår på engelsk.

  • Aldersgruppe: alle aldre.

 

Børnevenlige spisesteder og hoteller:

Nu sidder du sikkert og tænker: “Ja, det er fint med alle de aktiviteter. Men hvad så når ungerne bliver sultne?!

Well, også her har vi nogle anbefalinger til jer!

  • Gjusta – bageri
  • Superba – restaurant i venice, der serverer brunch

Ellers kan vi virkeligt anbefale at handle i fx Whole Foods til hjemmelavet aftensmad

Af familievenlige hoteller kan vi anbefale at tjekke udvalget på Hotels.com:

Sara Faramarzi
Følg mig

Sara Faramarzi

"At rejse og at blogge er at leve" - Sara Faramarzi.
Jeg lever og ånder kommunikation og sociale medier, og når muligheden byder sig, er jeg på det første fly ud at opleve verden!
Sara Faramarzi
Følg mig

Latest posts by Sara Faramarzi (see all)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>