San Diego med børn

Skal du til #SoCal med familien - men ved du ikke helt, hvad I skal give jer til? Her har vi samlet en række anbefalelsesværdige oplevelser for både børn og barnlige sjæle. Så kan du og familien kaste jer ud i at udforske San Diego i et tempo, hvor alle kan følge med - uanset om I er til natur, sport eller lidt fart ;-) Har du nogle tips, der ikke er på listen? Så send os en e-mail på kontakt[a]calitours.dk!

Balboa Park og San Diego Zoo

balboa park botanical building

(c): flickr.com – Kwong Yee Cheng

Hvor natur og kultur mødes! I Balboa Park finder du størstedelen af San Diegos museer, en masse legepladser og historisk arkitektur og natur. Balboa Park kendes også som USAs største kulturelle bypark. Der er også plads til teater, musicals, dans, sang og ikke mindst masser af dyr i San Diego Zoo, der også befinder sig inde i parken. Det kan også anbefales at besøge San Diego Zoos Safari Park, der ligger lidt uden for byen, hvis du vil opleve fritgående, vilde dyr i deres naturlige habitat. I Balboa Park kan I også opleve den såkaldte japanske venskabshave – “The Japanese Friendship Garden”. Er du ikke så meget til store menneskemængder, kan det anbefales at du besøger stedet om mandagen (da mange museer har lukket der) eller om eftermiddagen, så du undgår horder af skolebørn der befinder sig i parken om formiddagen.

Aldersgruppe: alle aldre – se Balboa Parks hjemmeside for specielt børnevenlige attraktioner.

 

Sea World og Aquatica

En fantastisk mulighed for at møde alt godt fra havet i live, i mens du flyver derudaf i rutsjebanerne og nyder vidunderlige shows. Sea World er en kombination af et kæmpe akvarium og et sommerland, der er fyldt med vandrutsjebaner og inspirerende shows! Eller følg guiderne rundt på tur i parken. Du kan læse mere om Sea World i vores artikel om stedet.

I Aquatica følger de fiktive dyreambassadører jer rundt i parken, der mest af alt minder om et kæmpe vandland. Der er vandrutsjebaner, bassiner, vandlegeland og du kan møde flamingoer og skildpadder!

Aldersgruppe: Sea World: 3 år og opefter. Aquatica: 3 år og opefter.

 

Grant Dipper – Belmont Park

Er du til store, vilde rutsjebaner? Så skulle du prøve Grant Dipper, en af de to eneste tilbageværende trærutsjebaner på den amerikanske vestkyst. Rutsjebanen er af en så historisk karakter, at den er erklæret kulturarv af den amerikanske regering. Den befinder sig i forlystelsesparken Belmont Park, der ligger på en af San Diegos mange strande.

Aldersgruppe: alle aldre, dog skal I være opmærksomme på eventuelle højdekrav.

 

Legoland

legoland californien san diego

(c): flickr.com – Amy Zimmer

Det første Legoland udenfor Europa og det 3. i rækken af Legolande. Det er næsten 5 gange så stort som det originale Legoland i Billund. Her kan du opleve Explorer Island, Heartlake

City, Fun Town, Miniland USA og flere andre spændende steder – altsammen bygget i LEGO. Sjov og leg for hele familien!

Aldersgruppe: 3 år og opefter.

 

New Children’s Museum

Omtanke, leg og kreativitet er bare nogle af de ord, som beskriver den oplevelse som venter dig og dit barn på det her museum – der er alt andet end det normale, kedelige lokalhistoriske museum. Her kan I eksempelvis prøve: nature matching system, hvor I skal matche frugter og farver, wonder sound-labyrinten, der går igennem rum, op ad reb og gennem alle mulige afkroge, wobbleland hvor småbørnene kan lege blandt de mange madskulpturer og dit barn kan lære at spare vand på en sjov og inddragende måde!

Aldersgruppe: alle aldre.

 

Se en Baseball-kamp

Er dig og familien sportsinteresserede? Så skal I ikke snyde jer selv for muligheden for underholdning for hele familien og chancen for at opleve baseball i verdensklasse med San Diego Padres. Kampplanen kan du finde på MLB-holdet San Diego Padres hjemmeside.

Aldersgruppe: større børn.

 

Birch Aquarium

Dette akvarie er en del af Scripps Institution of Oceanography på University of California, San Diego. Her kan du opleve banebrydende forskning, panoramiske udsigter og se dyrene blive fodret. Du kan opleve at sejle med skibet R/V Sally, uendelighedskuben, den særlige søhesteudstilling eller udforske det mexicanske hav og dets havdyr!

Aldersgruppe: 3 år og opefter.

 

GoCar Tour

familie prøver gocars san diego

(c): flickr.com – Aaron Fulkerson

Vil du og familien gerne på sightseeing, men ved ikke helt hvor I skal starte eller slutte? Eller måske er benene for små eller trætte til lange gåture? Så er de GPS-guidede GoCar-biler lige noget for jer. Du bestemmer, hvor turen skal gå hen, du bestemmer, hvornår der er pause – og du bestemmer, hvornår turen er slut. Alt imens guider bilen jer frem til jeres destination, og fortæller om alle de seværdigheder, I kommer forbi på vejen. Vær opmærksom på, at der kun er plads til to i én GoCar.

Aldersgruppe: større børn, der kan sidde uden børnesæde.

 

Waterfront Park

Ved siden af San Diegos amtsgård ligger den skønne Waterfront Park med grønne arealer, flotte bede, picnic-områder med legepladser og en interaktiv fontæne på sydsiden.

Aldersgruppe: alle aldre.

 

 

Hvis du har brug for lidt flere tips, kan du læse vores artikel om attraktioner generelt i San Diego!

Sara Faramarzi
Følg mig

Sara Faramarzi

"At rejse og at blogge er at leve" - Sara Faramarzi.
Jeg lever og ånder kommunikation og sociale medier, og når muligheden byder sig, er jeg på det første fly ud at opleve verden!
Sara Faramarzi
Følg mig

Latest posts by Sara Faramarzi (see all)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>