9 Buffetforslag – Las Vegas

Las Vegas er kendt for enorme buffet’er med alt lige fra pizza til kæmpe store kødstationer, hvor kokken står og skærer netop den udskæring ud du ønsker. Der er noget for enhver smag, men der er selvfølgelig også nogle, der er bedre end andre.

Priserne er overkommelige, men stiger voldsomt til holiday season, så det skal man lige være opmærksom på. En god strategi er altid lige at gå hele vejen rundt, for at se hvad der er. Starter du fra begyndelse og fylder på tallerkenen, når du sjældent hele vejen rundt før den er fuld!

Paris Le Village Buffet, Paris ($24-$35)

Interiøret er dekoreret som var du i Frankrig og de enkelte sektioner repræsenterer regioner i Frankrig. Sådan er tanken i hvert fald, men det er også muligt at få sushi, så helt efter bogen er det ikke.

Det skal dog ikke tage noget fra helhedsindtrykket af buffeten. Servicen er i top og man bliver placeret ved et bord med tilhørende tjener som kommer med drikkevarer. Stedet huskede vi bedst for deres Crêpes station, hvor de laver den bedste crêpes vi til dato har smagt. Den var med vaniljecreme, banan og nutella.

Ellers var der også enighed om at sushi’en var overraskende god, i hvert fald af en buffet at være, og generelt var der stor tilfredshed med maden. Det er muligt at købe en 24 timers buffet-billet og køber du den sidst på dagen, så kan du både nå at få aftensmad, morgenmad, frokost og aftensmad den næste dag, uden at skulle betale ekstra. (Flere tror fejlagtigt, på grund af betegnelsen “24 timer buffet”, at buffet’en har åben om natten – det er ikke tilfældet!)

Paris Buffet

Billede af Juan David Ruiz

 

Rio Carneval World and Sea Food Buffet, Rio ($24-$35)

En verdensbuffet, der har retter fra stort set alle afkroge af verdenen. Interiøret og stemningen med tv skærme er ikke charmerende, men der er god værdi for pengene. Især deres mexicanske sektion scorede højt med bløde tacos, god pico de gallo og hjemmelavet guacamole og salsa verde. Det samme gjorde deres King Crab Legs og den lækre asiatiske sektion med pad thai. Også til den her buffet er det muligt at købe en 24 timers-billet.

17416993242_b27197453b_z (1)

Billede af Jack Miller

 

The Buffet, Bellagio ($20-$49)

Jeg har endnu til at gode at prøve Bellagio’s buffet, men vælger alligevel at fremhæve den, da flere har anbefalet den. Dels fordi buffet’en er hyggeligt indrettet og bl.a. med et fiskerepertoire, der overgår de fleste på The Strip. Men også her er der noget for en hver smag – både de sunde retter og de mere kødfyldte. Deres dessertanretninger skulle være imponerende. Prisen er også i den høje ende af skalaen, men skulle fint modsvare kvaliteten i maden.

5306604650_84dc569112_z

Billede af Inazakira

 

Cravings Buffet, Mirage ($24-$35)

Lækker buffet med store mængder mad og mulighed for at få alle de øl du kan drikke inkluderet i prisen. Der er også sodavandstationer til fri afbenyttelse, som man kender det fra fast-food restauranterne med et stort udvalg af smagsvarianter. Rigtig god værdi til pengene.

6957808728_fb5e5588fb_z

Billede af Kennejima

 

The Buffet, Wynn: ($25-$50)

Fantastisk indretning med kunstige blomster og store frugtsamlinger. Maden syder af kvalitet hele vejen igennem. Lækker sushi og frisk skaldyr. Her er der helt sikkert mulighed for at prøve nogle retter, du ikke har fået før. Mange vegetarretter og formenligt flere end nogen anden buffet på The Strip, og så er alle retter helt vildt flot anrettet.

7840354918_b1a6032b3c_z

Billede af: James Havard

 

Aria Buffet, Aria ($22-$42)

Flot udvalg som scorer højt på lækker italiensk is og generelt er deres desserter af en anden verden. Ellers markerer den sig ved at følge gourmet opskrifter, der leder tankerne hen på en finere restaurant. Det er “right down my alley” – som man siger derovre. Det at de bager naanbrød i en rigtig ovn foran dig, er noget særligt. Udvalgte vine og øl kan købes ad libitum til en merpris.

 

Studio B, The M ($17-$40)

Studio B ligger et stykke fra The Strip. Men med mere end 200 retter, skal du vælge den her, hvis du ikke kan få nok af valgmuligheder. Du kan finde trøst i, at det er de lokales favorit og flere gange stemt som den bedste til prisen. Ikke mindst også fordi øl og vin er med i prisen.

17799593082_15836c7a75_z

Billede af Anna Irene

 

Wicked Spoon, The Cosmopolitan ($25-$35)

Minder mest om tapas, hvor retterne serveres i små anretninger. Flere steder står de og kokkerer foran dig. Her har du rig mulighed for at prøve en masse lækre retter, uden du bliver propmæt på kort tid. Der er masser af tid til at nyde retterne og man bør gøre sig selv den tjeneste at prøve Wicked Spoon mindst én gang.

21713038900_c2c0ce7254_z

Billede af Marri

 

Bacchanal Buffet, Caesars Palace ($30-$49)

En dyr buffet, men med fremragende kvalitet og meget af det kan laves efter ordre. Så hvis du er vegetar eller gluten allergiker, så er det stedet for dig. Men alle vil virkelig sætte pris på den fantastiske kvalitet, især hvis du er en foodie og elsker mad. Minder meget om en finere restaurant med mad fra hele verdenen.

Mest kendt for at være den eneste buffet, der serverer hummer og kaviar. 24 timers buffet billetten gælder også hertil, SÅ LÆNGE man opgraderer den. Så det kunne være en måde at opleve den her fantastiske buffet på, uden at skulle sprænge banken.

Bacchanal

Billede af Anna Irene

 

Tip: Spis tidligt eller sent og undgå køen, hvor man venter på at få et bord ved buffeten.

Tip: Køb 24 timers adgang (60-75 $) der gælder til flere buffeter på hoteller ejet af Caesars Entertainment ( Flamingo, Planet Hollywood, Paris, Rio, Harrah’s, Bally’s, og Bacchanal med upgrade). De købes ved buffeten eller ved Total Rewards centrene. Sodavand og juice er inkluderet.

Tip: Midt på ugen er buffeterne billigere end i weekenden.

Tip: Køb buffet til sen frokost, da det er billigere og kort tid efter skifter de udvalget ud med aften udvalget – så får i også det med!

 

Book dit hotel i Las Vegas her!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>