California Science Center

Bliv klogere på videnskaben og se den kendte rumfærge Endeavour.

California Science Center

California Science Center er et velbesøgt museum, der stræber efter at fortælle om videnskaben og den verden vi lever i på en sjov og inspirerende måde. Gæsterne går derfra med en masse ny viden og en større interesse for det der foregår omkring os.

California Science Center blev udvalgt af NASA til at passe på rumfærgen Endeavour. Den kan I se, men hverken røre eller sætte jer ind i det. Den er ret populær, så i ferier, weekender og helligdage, er det nødvendigt at reservere tid på forhånd (dog ikke hvis i har billet til IMAX filmen). I kan se hvilke missioner Endeavour har været på, lære om besætningen, og alt hvad der hører til i forbindelse med dens mange ture i rummet.

Som en sjov side af historien, blev den fragtet 20 km igennem Los Angeles gader, hvor man var nødt til at pille gadebelysning ned, fælde træer og midlertidigt spærre trafikken af for at den kunne komme igennem. Det varede to dage og hele tilløbsstykket kostede 60 millioner. Men nu står den også flot udstillet og er, uden overdrivelse, centerets største attraktion.

I centeret kan I også se og blive klogere på de rumdragter astronauterne bærer, og hvorfor det er nødvendigt med al den sikkerhed. I kan også se andre specielle effekter, der har været knyttet til tidligere ture.

Derudover er der også mulighed for at lære om menneskets brug af nyeste teknologi inden for transport og bygningskonstruktion, hvor i selv får lov til at prøve kræfter med de udfordringer ingeniører møder i deres hverdag. Og så kan I lære om økosystemet og meget mere. Denne del er især henvendt til større børn, men også voksne kan lære noget.

Tip: Kom tidligt hvor det er nemmere at få en parkeringsplads.

Billede af Ray Bouknight