Hollywood skiltet står på Mount Lee og er et ikon for bydelen. Det er muligt at hike herop og nyde den fantastiske udsigt herfra i Griffith Park.
Medbring gerne mad og drikke, da det ikke er muligt at købe noget på vejen herop. Hvis i har mod på det, arrangeres der ture på hesteryg hele vejen til toppen. Her er Sunset Ranch dem i skal have fat på. Priserne starter fra $40.
Alternativt kan du være lidt fræk og køre så langt derop du kan og tage et billede, eller parkere bilen lidt fra Beachwood Canyon Trail og gå de 4 kilometer der er derop.
I samme kompleks som Kodak teateret ligger et butikscenter, hvor der bagerst er mulighed for at få taget et billede med Hollywood skiltet i baggrunden. Det er rigeligt for de fleste. Læg mærke til trapperne på vej derop, hvor der er skrevet nogle sjove historier om kendtes lidt alternative vej til anerkendelse i Hollywood.
Billede af Gnaphron