Las Vegas

Manhattan Express – Roller Coaster

Selvfølgelig har Las Vegas også en Roller Coaster på The Strip - så trænger du til at opleve suget i maven, er det her du skal hen.

Manhattan Express Rutschebane

Manhattan Express er en Roller Coaster ved New York-New York Hotel & Casino. Det er en ret surrealistisk oplevelse, da bilerne kører næsten lige neden under. Turen varer noget der ligner 3 minutter og da den er 62 meter høj, har du undervejs en flot udsigt til The Strip.

Det skulle efter signende være den første af sin slags med en 180 grader dykkende sving – men det er i hvert fald noget, der får pulsen op med en topfart på 108 km i timen. Der bliver taget et billede af dig på et tidspunkt, som du efterfølgende kan købe  ved udgangen. Herude er der også nogle video -og arkadespil som man også kan underholde sig med.