Las Vegas

M&M’s World – Las Vegas

De sjove M&M's har deres egen butik i Las Vegas. Den er helt sikkert et besøg værd.

M&M's world - Las Vegas

M&M’s flagship store i Las Vegas, er én af bare fem i verden og den er helt klart et besøg værd, for alle der har en sød tand eller bare ikke kan stå for de sjove M&M’s figurer. Lige så snart i træder inden for i den store fire etagers forretning, bliver i mødt med festligt musik og ofte vil M&M’s maskotterne være til stede og hilse på jer. Der er et hav af accessories, alt lige fra kopper med M&M’s til tøjdyr. I kan blande M&M’s vej-selv-chokolade i alle de farver i vil eller vælge at få trykt en kort personlig besked på chokoladen (maks. 16 tegn), i stedet for “M”, som der normalt står. Det kunne også være en af de 14 kendte Las Vegas ikoner, som Las Vegas skiltet eller et kortspil. Uanset hvad, er det en sjov og anderledes souvenir man kan tage med sig hjem til venner og familie. Alle vil i øvrigt synes om den gratis 3D film om Red, der mister sit M i Las Vegas på rouletten. Den varer cirka 10 minutter og vises indtil kl 18.00 på tirsdage, onsdage og torsdage og indtil kl 20. på fredage, lørdage og søndage.

 

Billede af Prayitno