Las Vegas

Wet ‘n wild – Las Vegas

Stor vandpark i udkanten af Las Vegas - hvis børnene keder sig i poolen

Wet n wild Las Vegas

Stor vandpark 25 minutter fra The Strip, der har åbent alle dage i højsæsonen juni, juli og august. Uden for den periode er det kun i weekenden, og senere på året vil det være for koldt. Men her er masser at rutschebaner – mere end 20, og nogle helt nye forlystelser såsom The Tornado, hvor I skydes ud i en stormende tunnel, der kaster jer op og ned af siderne. Det er et rigtigt godt alternativ med masser af underholding for børn i alle aldre, hvis hotellets pool er for kedelig.

Hvis solen bager for meget, kan i leje en privat cabana, som i kan ligge i skygge af. Dem er der 30 af og de er placeret meget praktisk tæt på børnenes pool område. Her får i to lounge stole og to almindelige stole, samt et bord og en tilknyttet tjener, som man kan bestille mad og drikke hos. Men de er ret dyre (110$). Er man ikke den store vandhund, kan man passende slappe af i den 300 meter lange lazy river pool, som MGM blandt andet også er kendt for. Hvor man bare driver stille og roligt rundt  i en badering, mens man slapper af i vandet. I kan forvente der spilles musik i vandparken – mest pop og der er en god stemning med masser af glade børn.

Der er gode omklædningsforhold og brusere. Hvis man ønsker det, er der et mindre antal låsbare skabe man kan leje for 7 $.

Tip: Det ligger lidt afsides og derfor kan det være en god ide selv at køre derud og ikke være afhængig af en taxa. Hvis det er sidst på dagen og børnene er trætte er det ikke sjovt at stå og vente på en. Det koster 7 $ at parkere derude og i sparer 12,5% ved at købe billetten online.

Billede af Ken Lund