Grand Canyon for børn

Seværdigheder i Grand Canyon, der er børnevenlige? Ja, der er faktisk mange! Har du nogle tips der mangler på siden? Så tøv ikke med at kontakte os på kontakt[a]calitours.dk.

hopi house grand canyon

Hopi House – en hyldest til indianerne
(c) flickr.com: Mary Records

Mange familier drømmer om at rejse til det storslåede naturområde Grand Canyon. Men mange bliver holdt tilbage ved tanken om, hvad man egentligt kan lave i Grand Canyon med sine børn og om det overhovedet er sikkert med de mange kløfter osv. Til det lyder svaret:

Ja, det er sikkert, og børnene vil også nyde det.

Her har vi samlet en liste over ting, du kan lave i Grand Canyon med familien samt tips og tricks til turen!

hopi house grand canyon

Hopi House – en hyldest til indianerne (c) flickr.com: Mary Records

 

Seværdigheder i Grand Canyon

Der findes seværdigheder i Grand Canyon for børn i alle aldre, derfor er vores liste med anbefalinger delt op efter alder. Ved ranger programmerne skal du være opmærksom på, at nogle af aktiviteterne foregår på engelsk.

 

For alle aldersgrupper

Når man er ude at rejse med hele familien, kan det være svært at tilfredsstille alle. I denne kategori har vi samlet nogle aktiviteter, der er egnet for børn i alle aldre:

 

Hopi House

Grand Canyons indianske islæt, hvor man kan opleve en indiansk stammes kultur på nærmeste hold gennem eksempelvis traditionel dans. Huset er designet i 1904 af Mary Colter, der lod sig inspire af Grand Canyons overvældende, naturlige og tidsløse skønhed. Colter inddrog den lokale Hopistammes historie og måde at bo på – med indgang på taget for at beskytte husets beboere – i sit design. Hopi House har dog i modsætningen til andre huse i denne stil en europæisk inspireret indgang.

 

Helikoptertur

At opleve hele Grand Canyon til fods kan godt være en overvældende oplevelse for børn og voksne. En alternativ omend lidt dyrere måde at opleve dele af Grand Canyons storslåede natur på er i en helikopter. Helikopterflyvningen giver små såvel som store børn muligheden for at opleve kløfterne i parken på en sikker afstand. Det anbefales at booke helikopterflyvningerne i god tid, da de hurtigt bliver udsolgte. Lyder det som noget for jer? Tøv ikke og book billet med det samme hos vores venner på GetYourGuide.com!

 

Skywalk

Før Skywalken var det vildeste, du kunne opleve i Grand Canyon at stå på kanten af kanten. Nu kan du også føle som om, at du svæver henover kløfterne på Skywalk ved Eagle Point. Skywalk er beklædt med vinduesglas på tre sider for at give dig det bedste udsyn over Eagle Point. Den er 3 meter bred, og på sit yderste punkt rager den mere end 2 km ud fra klippekanten. Så tag dig i agt, hvis du er højdeskræk! Har det vækket din interesse, at kunne opleve Grand Canyon på en ny måde? Så book billetter hos vores venner på GetYourGuide.com!

 

Grand Canyon Railways

Er du ikke til at svæve over Grand Canyon hverken på Skywalk eller i en helikopter? Så er Grand Canyon Railways måske noget for dig. Få den autentiske Western-oplevelse med sjov og musik og en kapring af toget mens du slapper af i historiske togvogne. Ruten fører dig igennem Williams og Grand Canyon Country som befinder sig på Colorado Plateau i det nordlige Arizona. Toget kører igennem et landskab, der er præget af tempererede nåleskove, prærie og ørkenområder. Nåleskovene giver mulighed for at opleve wapitikronhjorte, pumaer, de særlige “mule deer”-hjorte og stinkdyr under turen, mens prærie- og ørkenlandskaberne blandt andet byder på gaffelbukke og diverse fugle. Lyder det som noget for dig, så kan du købe billet hos vores venner på GetYourGuide.com!

 

River Rafting

Tilbuddene om river rafting i Grand Canyon er ligeså mangfoldige, som Grand Canyon er bred og dyb. På disse ture vil du opleve Grand Canyon nede fra og op – en mindst ligeså skøn måde at opleve de nærmest majestætiske kløfter. Ydermere byder denne måde at besøge nationalparken på også på masser af sjov og lidt af et sug i maven.

Colorado river graver sig igennem nationalparkens geologiske historie og viser på bedste måde, hvordan de fire elementer i samarbejde har påvirket vores omgivelser og fortsat påvirker den ved hele tiden at skabe nye forgreninger af floden og nye kløfter. Udover at påvirke geologien påvirker floden også de lokale indianerstammer, der bruger vandet blandt andet i deres landbrug. Indianerstammerne sidder også med om bordet, når der skal tages beslutninger om flodens brug. Nogle af turene fører jer også forbi den berømte og berygtede Seperation Valley, hvor tre af medlemmerne fra den første ekspedition til Grand Canyon blev separeret fra gruppen. Ingen ved hvad der siden blev af dem. River rafting foregår i alle typer af både ligefra motordrevne, store både til mindre ro- og sejlbåde.

Alle turene er certificeret af National Park Service. Fælles for alle turene er derudover, at værterne sørger for alt lige fra mad til at fortælle jer om sikkerhedshensyn.

 

Bright Angel Trail og Shoshone Point Hike

TripAdvisors brugere beskriver denne vandresti som “en vandre tur ind i jordens indre”, “Smalt, stejlt og smukt” og en “fantastisk vandretur”. Vandrestien begynder tæt på Grand Canyon Visitor Center og stejle jordveje leder jer op forbi tunnelpassager, berg-og-dalbaner og Indian Point, inden I til sidst når Plateau Point, med udsigt over floden. På denne skønne, men hårde tur skal I dog også tage jer i agt for muldyr, ligesom det anbefales ikke at gå stiens fulde længde i sommermånederne, samt at indtage rigeligt med væske og salt. Består selskabet mest af småbørn eller utrænede vandrere, kan I med fordel vælge ShoShone Point Hike, der er en kortere tur, med et picnic-område for enden, hvor I kan nyde jeres mad og den skønne udsigt…. Og det bedste er, at det er gratis!

Bright Angel Trail gand canyon

Billede af et par på vej op ad Bright Angel Trail
(c) flickr.com: jared

Grand Canyon Filmen

Oplev Grand Canyons storslåede natur og historie i et børne- og forældreformat i Grand Canyon Visitors Center. Her kan I nyde en 34-minutters dokumentar af Grand Canyons historie og natur fra dens første indbyggere, de mysteriøse Anasazier, der indtog parken for over 4000 år siden til John Wesley Powells ekspedition i 1869. Filmen er instrueret og produceret af Kieth Merrill. 

 

Ranger programmer (4 – 14 år)

Som junior ranger lærer dit barn om naturhistorie, udforsker nationalparker og lærer at beskytte miljøet. Programmerne afhænger af, hvilken del af parken I besøger – man kan blive enten South Rim Junior Ranger, North Rim Junior Ranger eller Phantom Rattler Junior Ranger. Det er gratis at deltage i de aktiviteter, der er forbundet med de enkelte programmer. Fælles for alle programmerne er ligeledes, at de består af en aktivitetsbog, som kan hentes ved det enkelte områdes Visitors Center eller Ranger Station. Når dine børn har gennemført programmet, aflægges et løfte sammen med en ranger og dine børn får et Junior Ranger badge. Aktiviteterne er tilpasset forskellige aldersgrupper.

Til de mindste

Også for dem med små ben, skal der være noget at opleve:

 

Storytime (2-6 år)

De mindste kan måske have lidt svært ved at følge med på de helt lange hiker, derfor er storytime en god mulighed for de mindste for at få sig en på opleveren. I storytime læser en ranger en historie fra Grand Canyon op på en indlevelsesfuld og passioneret måde. Det tager cirka en halv time, og er derfor også egnet til utålmodige børnesjæle. Vær opmærksom på, at aktiviteten er på engelsk.

 

Til de ældre børn

“KEDELIIIGT!” er ikke en sætning man gider at høre, når man er på ferie – så aktiver dine børn sådan her:

Oplev Grand Canyon på cykel (8 år og opefter)

Hvis I har ældre børn med, kan I leje cykler til at give jeres hårdt prøvede fødder en pause på rejsen rundt i Grand Canyon. Cykler kan lejes ved South Rim, og der er dedikerede cykel-p-pladser rundt omkring på lejrpladserne. Alle parkens shuttle-busser er udstyret med cykelstativer til 2-3 cykler, som cyklister selv kan læsse på for eget ansvar. På den måde har I muligheden for at cykle én vej og tage bussen den anden vej. I skal dog være særligt opmærksomme på at der ikke findes dedikerede cykelstier.

 

Tips og tricks til turen

  • Tag til Grand Canyon på en hverdag i foråret/efteråret – så undgår I de mange turister, ventetid og utålmodige børn
  • Hvis du har små børn med, så bær dem i en babysele rundt på diverse hiker
  • Hvis du har lidt ældre børn med, så giv dem en sikkerhedssele med snor (som du selvfølgeligt holder fast i) på
  • Tag nogle legesager med til børnene så undgår I utålmodige, gnavne børn, hvis det skulle trække lidt ud med noget.
  • Alle restauranter i Grand Canyon er yderst familievenlige.
  • Der findes et supermarked i South Rim og en købmand i North Rim. Det er dog værd at tage med i sine overvejelser, at North Rim ligger noget afsides med halvanden times kørsel til nærmeste lægeassistance.
  • Derudover er det værd at nævne, at der er langt mellem toiletterne, og at det ikke er tilladt at medbringe såkaldte pet-flasker i parken. Det er dog tilladt at medbringe andre former for drikkedunke, som man kan genopfylde ved vandposterne.
  • De 3 P’er – planlægning, planlægning og planlægning. Planlægning er nøglen til den helt store succes på sådan en tur som denne. Ved du i forvejen, at I skal på lange hiker, så træn op til det. Træn at gå langt også med dine børn, der jo eventuelt skal bæres. Pak de daglige fornødenheder som fx mad, bleer og skiftetøj ned i en taske, som I tager med på hiken. Der findes et supermarked og en købmand i Grand Canyon (hhv. South og North Rim), men de kan være langt fra der, hvor I er på hike. Sidst men ikke mindst: Book så hurtigt som muligt og gerne mindst et år i forvejen, hvis I vil have hotelværelser inde i Grand Canyon.

    lava falls grand canyon

    En familie på tur i Grand Canyon
    (c) flicker.com: InAweofGod’sCreation

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>