Hvad er chancerne for en 2016 NFL playoff-kamp i Californien?

Vi er nu lidt over midtvejs i den regulære sæson af NFL (National Football League). Derfor har jeg kigget på chancerne for at se en slutspilskamp i en af californiens fire NFL-byer.

Efter den tiende spilleuge, der nu er overstået (bortset fra aftenens kamp mellem Bengals og Giants), har vi efterhånden set nok kampe til at kunne vurdere mulighederne for slutspilsucces hos de fire californiske NFL-hold; San Diego Chargers, LA Rams, Oakland Raiders og San Francisco 49’ers.

 

Sådan kommer man i slutspillet

NFL består af to konferencer med fire divisioner i hver. Vinderen af de to konferencer mødes i superbowl efter en knock-out slutspilsfase. Slutspillet består af alle divisionsvinderne (fire fra hver konference), såvel som de to bedste to’ere i hver konference. Der er altså kun 12 hold ud af i alt 32, der kvalificerer sig til playoffs i januar 2017. Du kan finde den opdaterede stilling på nfl.com/standings.

 

Rigtig gode chancer: Oakland Raiders

Der er ingen tvivl om at Oakland Raiders er det bedste hold blandt de fire californiske hold. Desværre befinder de sig i en stærk division, hvor de kæmper med Kansas City Chiefs, Denver Broncos (forsvarende mester) og naturligvis San Diego Chargers. Øjebliksbilledet i divisionen er således:

Chiefs 7-2
Raiders 7-2
Broncos 6-3
Chargers 4-6

Som delt nummer 1 har Raiders alle tiders mulighed får at vinde divisionen. De næste tre kampe er på hjemmebane mod tre modstandere som de bør slå. Blandt de fire sidste kampe i den regulære sæson, har de dog et pare svære kampe mod de to divisionsrivaler, Broncos og Chiefs. Kan de vinde den ene af de to, ser de ud til at stå stærkt. Skulle de stå lige til sidst, er det de indbyrdes kampe der tæller.

I den stærke division, kunne Raiders godt stå i den situation at de kun bliver nummer to eller tre. Men hvis de vinder kampene uden for divisionen, vil de alligevel stå med gode kort på hånden. Som det ser ud nu er der ikke andre hold i de andre divisioner, der kan matche Raiders record, og derfor vil de gå videre som et af de to wild cards.

 

Bliver det endnu en fuser?: LA Rams

LA Rams ser ud til at have de næstbedste chancer for at nå i slutspillet, men jeg er ikke optimistisk. De seneste fire sæsoner under træner Jeff Fisher har vist, at de er alt for svingene til at kunne stå distancen. Det er simpelthen et hold der er trænet til at ende med 7 sejre og 9 nederlag. Stillingen ser således ud:

Seahawks 6-2-1
Cardinals 4-4-1
Rams 4-5
49’ers 1-8

Rams er heldige med, at divisionsrivalerne fra Arizona har skuffet i år, og at Seattle kun fik uafgjort i deres kamp mod Arizona Cardinals. Seattle Seahawks fører alligevel divisionen, og er helt sikkert favoritter til at vinde den.

 

Det bliver svært: San Diego Chargers

San Diego Chargers har været uheldige, særligt med skaden til wide receiver Keenan Allen. De har absolut været konkurrencedygtig, bl.a. med sejre over Broncos og Falcons. I sidste ende har de bare ikke formået at vinde nok af de tætte kampe, og nu ser de ud til at være hægtet af i den svære division. Sådan ser stillingen ud:

Chiefs 7-2
Raiders 7-2
Broncos 6-3
Chargers 4-6

Chargers skal helst vinde de resterende 6 kampe for at komme i slutspillet. 5 er muligvis nok, hvis de vinder deres divisionskampe mod Chiefs og Raiders. Du skal altså ikke satse på at se San Diego i slutspillet.

 

Puha: San Francisco 49’ers

Efter en sejr i årets første kamp, har 49’ers nu tabt 8 kampe i træk. Dermed er slutspilshåbet ude i San Francisco. De skal bare fokusere på at opbygge en god holdånd frem mod næste sæson, hvor de kan håbe på at få draftens første valg, og dermed finde en stjernespiller, som de kan bygge holdet op omkring. Stillingen ser således ud i divisionen:

Seahawks 6-2-1
Cardinals 4-4-1
Rams 4-5
49’ers 1-8 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>