San Francisco og de mange hjemløse

Bliv lidt klogere på de mange hjemløse i San Francisco.

Mange bliver overrasket over de mange hjemløse der ligger i gaderne i San Francisco og flere undrer sig over, hvorfor der ikke bliver taget hånd om problemet. Hvad mange ikke ved, så har San Francisco et af de bedste udbud af faciliteter til hjemløse i landet, men for at komme ind på et herberg, så kræves det at personen er ædru og stoffri. Det er de færreste desværre og så har du som hjemløs ikke andet valg end at lægge sig til at sove på gaden. Der er faktisk flere eksempler på at nabobyer betaler busbilletten til San Francisco for en hjemløs, for så er den pågældende by ude af deres moralske forpligtelser. De strenge udgangstider på herbergene og det faktum at du ikke kan tage dit dyr eller partner med udelukker selvfølgelig den mulighed for nogle.

Flere initiativer de seneste år

Men generelt så forsøger byen at gøre noget ved problemet og det længebevarede ”Care not cash” program har heldigvis været med til at flytte en del fra gaden og ind i permanente boliger. Programmet sikrer de tildelte 400 dollars om måneden til at leve for og det er ret usædvanligt, i et amerikansk samfund der er meget konkurrencepræget og ret selvoptaget. Men der er stadig lang vej endnu, før de opnår rigtige gode resultater, som blandt andet staten Utah fremhæves for.

De hjemløse er fredelige

For nogle af disse mennesker er livet bare gået skævt og med høje huslejepriser kan man hurtigt risikere at blive sat på gaden og hvis venner og familie ikke er der til at hjælpe en. Andre spekulerer i at, at det milde vejr og byen historie med en alternativ livsstil også kan have bidraget til, at situationen er som den er i dag. Det er klart vores indtryk af langt hovedparten af de hjemløse er fredelige og som turist skal man ikke frygte at passere dem heller ikke om aftenen.  Dog er der enkelte områder i byen hvor de samles om aftenen og her kan det være lidt utrygt at færdes alene. Her tænkes især på Tenderloin og de grønne områder i byen.

Sådan kan du hjælpe

De lokale lægger knapt mærke til dem og efter nogle dage, er det desværre som om de hjemløse bare falder naturligt ind i gadebilledet. Hvis du ønsker at hjælpe, så er det ofte bedst at købe en sodavand eller sandwich eller måske noget hundemad, da mange af dem har en hund. Men lægger du en dollar i hatten, vil personen ofte bruge pengene til at købe øl, spiritus eller stærkere rusmidler.

…også et problem i de andre større byer i Californien

I Las Vegas vil i også opleve mange hjemløse der sidder langs The Strip, flere af dem udgiver sig for at være krigsveteraner, der ikke har fået tilkendt pension. Det kan også sandt for de fleste, men hovedparten er ofte afhængige af crack og skal bare skaffe nogle hurtige penge, så de kan få det næste fix. Andre har mistet deres opsparing på casinoerne og finder trøst i flasken og kan ikke komme videre. De bor om natten i de her store tunneller i Las Vegas, som skal dræne byen i tilfælde af regn. I Los Angeles er der også et problem, men det virker ikke umiddelbart sådan, da de hjemløse er spredt over et større område. Den mest synlige koncentration finder man i området med det knapt så flatterende navn “Skid Row” i downtown.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>