En gennemgang af en yderst kompliceret sport er ikke nem. Derfor har jeg forsøgt at gøre det nogenlunde kort. Jeg har undladt at nævne en masse regler for at det ikke skal blive for forvirrende. Når du har læst artiklen skulle du i hvert fald gerne kunne følge med i en amerikansk fodboldkamp, og så må du spørge din sidemand om detaljerne som kampen skrider frem.
Sådan fungerer spillet
Ligesom i “europæisk” fodbold, har et hold i den amerikanske version 11 spillere på banen af gangen. Dog har man i alt 22 startere, da et football-hold består af et defense og et offense – kun én af de to er på banen ad gangen. Typisk er spillerne specialist i én position på banen, men til tider ser man spillere, der kan overtage spille en anden position, hvis en holdkammerat bliver skadet.
En kamp foregår på en fodboldbane, der er 120 yards lang. De 10 første yards i hver ende kaldes for “endzone”, og det er her, at man kan score et touchdown (sammenlign det med et “try” i rugby).
På banen er hver eneste yard markeret med en hvid streg, og hver 10. yards er markeret med et stort tal, så alle kan følge med i præcis hvor på banen spillet foregår. Dette er meget vigtigt da man har fire forsøg (kaldet “plays”) til at nå 10 yards. Hvis man ikke når alle 10 yards går bolden over til modstanderne, som så sætter sit offense på banen og starter sit første play, der hvor man var kommet til. Netop derfor bruger man ofte sit fjerde og sidste forsøg på at sparke bolden så langt som muligt (igen lidt ligesom i rugby), for at opnå en bedre “field position” når forsvaret skal på banen. Dette spark kaldes for et “punt”, og med dette giver man automatisk modstanderne bolden.
Spillet går ud på at man enten kaster bolden frem til en “receiver” eller løber bolden frem, typisk med sin “running back”. Et play starter ved at centeren på den offensive linje snapper bolden bagud mellem sine ben, direkte til quarterbacken som står lige ved snapperens bagdel, alternativt en smule længere bagud (dette kaldes shotgun formation). Derefter er det quarterbackens rolle at fordele bolden, enten med et kast frem ad banen eller via et simpelt “handoff” til runningbacken som løber bolden frem. Hvis bolden bliver kastet fremad uden nogen griber den (incomplete pass), er spillet slut så snart bolden rammer jorden. Kaster man den bagud, eller taber man bolden på jorden, må alle samle bolden op, inklusiv forsvarsspillere.
Et play er slut når spilleren med bolden bliver tacklet eller løber ud over sidelinjen. Mellem hvert spil har man, i NFL, 40 sekunders pause, som spillerne bruger til at aftale taktikken på det næste spil. På offense er det Quarterbacken der kommunikerer taktikken, og på defense er det ofte en middle linebacker der er ordstyrer.
En kamp starter ved at en “kicker” (husker du legenden Morten Andersen fra Danmark?) sparker bolden så langt som muligt op på modstandernes banehalvdel, hvor modstanderne, der her kaldes “return team”, får mulighed for at returnere bolden. Denne process kaldes for “kick off”. Hvis bolden sparkes langt, går bolden ud over baglinjen (“out of bounce”), så starter det returnerende hold på deres egen 20-yard linje. hvis den er kort, får de mulighed for at gribe bolden og returnere den indtil “returneren” bliver tacklet, eller løber hele vejen til endzone og scorer touchdown.
En kamp slutter når der er gået 60 minutter i effektiv spilletid (ender typisk med at tage 2,5 til 3 timer) og et hold har flere point end det andet. I NFL er det sådan, at en uafgjort kamp skal ud i forlænget spilletid, og hvis den forbliver uafgjort efter de 15 minutter, ender kampen uafgjort. Det er først i slutspillet, at man spiller til, at man har fundet en vinder.
Billede af College holdet Army’s hjemmebane.
Sådan scorer man point
Der er forskellige måder at score point på:
Touchdown: Når en spiller løber bolden ind i endzone, eller griber bolden i endzone, har man scoret et touchdown, som giver holdet 6 sikre point.
Extra point: Efter et touchdown har man mulighed for at score 1 eller 2 ekstra point. Et normalt extra point foregår ved at ens kicker sparker bolden op gennem de gule stolper. Det giver 1 point.
Two point conversion: Hvis man er risikovillig, eller virkelig har brug for 2 point i stedet for kun 1, kan man vælge en two point conversion i stedet for et extra point. Det foregår ved at man har ét ekstra forsøg for at lave et touchdown, som kun giver to point. I modsætning til extra point, som er succesfuld cirka 98 ud af 100 gange, er der kun en 50/50 chance for at score på en two point conversion.
Field goal: Hvis man kommer tæt nok på modstandernes endzone, men har brugt tre forsøg uden at nå 10 yards, vil man ofte bruge sit sidste play på at forsøge et field goal, som giver 3 point. Man skal typisk være inden for 30 yards af endzone for at kunne ramme. Dette giver nemlig et 48 yard field goal forsøg. Man skal nemlig huske at endzonen er 10 yards, og at man snapper bolden 7-8 yards bagud til det sted hvor bolden sparkes fra. Et field goal over 50 yards er langt, men alt inden for 40 yards bør de professionelle ramme på.
Safety: Man har som defense mulighed for at score 2 point til sit hold, hvis man laver en safety. Det vil sige at man tackler modstanderens boldholder (typisk quarterback eller runningback) inde i modstanderens egen endzone.
Positioner
Offense
Quarterback (QB): Spilstyrer og kaptajnen på holdet. QB’en har hånden på bolden på stort set hvert spil, da han modtager snappet fra centeren. Quarterback positionen har udviklet sig over de sidste årtier fra at være en stilstående spilfordeler (via kast eller simple handoffs til runningbacks), til i dag at være en dual threat som også selv kan løbe med bolden. Mange unge quarterbacks på high school og college er meget mobile, og nogle ender faktisk med at spille running back eller receiver i NFL. Det er dog kun få af dem der for alvor kan få succes som mobil quarterback i NFL. En af de mest succesfulde mobile quarterbacks i nyere tid er Russell Wilson, som er god til at ‘scramble’ i lommen, og så har han en rigtig god kastearm.
Runningback (RB): Running backs liner op bagved eller ved siden af quarterbacken. Hans to vigtigste roller er at løbe bolden efter et handoff fra quarterbacken og at blokeret forsvarsspillere når det er et kastespil. Runningbackens rolle er blevet mindre vigtig i NFL efter at holdene er blevet mere kasteorienteret. Tidligere var det den næst vigtigste position efter quarterbacken. Der er to typer af runningbacks – halfbacks som er den hurtige atlet der oftest modtager bolden på løbespil, og fullbacks som er den tunge og stærke atlet der oftest blokerer for halfbacken. Der er efterhånden mange hold der slet ikke har en fullback på holdet, og i stedet bruger en backup tightend til at klare opgaven. En af de mest lovende halfbacks i NFL er NY Giant’s Saquon Barkley.
Wide Receiver (WR): Wide Receivers har den vigtige rolle at løbe ned ad banen og gribe bolden på kastespil. Typisk er som minimum to receivers på banen, men det er ikke ualmindeligt at der er tre eller fire på åbenlyse kastespil. I takt med at løbet er blevet nedprioriteret over de senere år, er receiverne blevet en af de absolut vigtigste positioner på holdet. En af de mest eksplosive receivere i ligaen gennem det senste årti er Antonio Brown, som har spillet i Pittsburgh Steelers det meste af karierren. Hans personlighed har dog ødelagt hans karriere i forbindelse med skiftet fra Steelers til Raiders, og derefter fra Raiders til Patriots.
Tight End (TE): Tight Ends er en mellemting af en receiver, en fullback og en offensive linjemand. Somme tider skal de gribe bolden, andre gange blokere for runningbacken og andre gange stå i pass protection sammen med den offensive linje. Positionen har ændret sig til at være mere receiver end blokker. Ikke mindst Tony Gonzales har gennem 00’erne været synonymet med denne ændring.
Center (C): Den måske vigtigste spiller på den offensive linje er centeren, som har den essentielle opgave at snappe bolden til quarterbacken. Det er vigtigt at centeren udvikler en god kemi med quarterbacken, så bolden lander sikkert i hænderne på QB’en. Dertil har han også ansvaret for at holde de defensive tackles foran ham, så quarterbacken kan holde fokus på at finde en fri receiver. En af de absolut bedste centere i NFL er Eagles’ Jason Kelce.
Offensive Guard (G): De to guards står på hver sin side af centeren, og deres rolle er at være nogle store bamser der står i vejen for de defensive linjemænd, der forsøger at komme ind til quarterbacken. Typisk er guards over 140 kg og 195 cm. Dallas har en af ligaens bedste guards i Zack Martin.
Offensive Tackle (OT): De to offensive tackles står på ydersiden af de to guards, og har den rolle at holde forsvarets defensive ends foran sig, så de ikke tackler quarterbacken. Tackles er, ligesom guards, nogle store fyre på omkring 135 kg og 195 cm, men en smule hurtigere på fødderne. Du kender måske den offensive tackle Michael Oher, som blev portrætteret i filmen “The Blind Side“.
Her ser man quarterbacken lave et handoff/pitch til runningbacken, som er klar til at løbe op gennem de store linjemænd med bolden under armen.
Defense
Defensive Tackle (DT): Defensive tackles er de to brede, men ikke så høje drenge, på midten af den defensive linje. Den bedste defensive tackle er i øjeblikket LA Rams’ Aaron Donald, som er atypisk lille (129 kg), men vejer op med en fremragende teknik. I et 3-4 forsvar (se længere nede i artiklen), har man kun en DT, og i den forbindelse kalder man det en nose tackle. Han er noget større end almindelige tackles, da han klarer to mænds arbejde. En af de mest kendte nose tackles de seneste 15 år er Vince Wilfork.
Defensive End (DE): Også kendt som edge rushers, fordi deres primære opgave er, at “rushe” udenom den tackle, de står overfor og forhåbentlig tackle quarterbacken. Derudover skal de selvfølgelig også sørge for at lukke af på løbespil. Deres rolle er blevet vigtigere over de seneste år i takt med at angrebet er begyndt at kaste bolden mere. Prototypen af en DE vejer omkring 120-125 kg og står cirka 190-195 cm høj. Den frygtindgydende Myles Garret er spået til at være den mest ‘disruptive’ end de næste mange år.
Linebacker (LB): Linebackers skal være både hurtige og stærke, da de både skal kunne tackle running backs og følge med de hurtige tight ends og receivere. Nogle gange skal de også frem og hjælpe defensive ends med at rushe quarterbacken. En af de mest intimiderende linebackers der nogensinde har spillet positionen er den pensionerede Giants spiller Lawrence Taylor.
Cornerback (CB): Typisk de mindste spillere på banen, omend det er blevet populært at finde cornerbacks på omkring 190 cm til at dække ligaens største receivers. Deres største force er deres hastighed og quickness, så de kan følge med receiveren ned ad banen. Enkelte gange hjælper de med på løbespil, men det er typisk et dårligt tegn for forsvaret, hvis runningbacken når så langt at han bliver tacklet af en cornerback. En af dette årtusinds bedste cornerback er Richard Sherman der har spillet de første mange år af karrieren i Seattle Seahawks.
Safety (S): De to safeties er forsvarets bagerste mænd og dermed sikkerhedsventilen, når en angrebsspiller bryder taklinger oppe foran. De er mindre end linebackers, men større end cornerbacks. De hjælper både med på løbespil og kastespil, og skal derfor, ligesom linebackers, have en god forståelse for alle spillets facetter. Positionen er delt op i free safety og strong safety. Sidstnævnte liner op i samme side som tight end’en og free safetien er typisk lidt længere tilbage i den anden side. En af de mest mindeværdige safeties over de seneste par årtier er den pensionerede Troy Polamalu.
På billedet ser man en cornerback (#1) lave en god opdækning af en receiver (#86) der ikke får grebet bolden.
Special teams
Special teams er endnu ikke blevet nævnt i denne artikel. De får generelt ikke meget omtale, med mindre de gør noget forkert. Special teams er på banen når der sparkes, det vil sige på punts og ved kick off og field goal. Special teams holdet består af backups fra andre positioner, angreb såvel som forsvar, og så de tre specialister som kun har én rolle:
Place Kicker (PK): Kickeren får mest opmærksomhed af de tre, fordi han somme tider er med til at afgøre kampe med et field goal i sidste sekund. Gennem tiden har mange udlændinge besat denne position, ikke mindst danske Morten Andersen, som nok er historiens bedste kicker.
Punter (P): Punterens rolle er at få bolden ud af kommunen, når det brænder på. Han kommer altså på banen når angrebet ikke har formået at nå 10 yards på de første 3 forsøg, og når de er uden for field goal afstand, hvor det i stedet er kickeren der kommer ind. En af ligaens bedste er Johnny Hekker, som en gang i mellem får lov til at kaste bolden, grundet sin tid som quarterback i high school.
Long Snapper (LS): En nørdet position, som sjældent bliver nævnt af kommentatorerne på TV. Hans eneste rolle er at snappe bolden tilbage til punteren ved punts og holderen ved field goals. Hvis hans navn bliver nævnt er det typisk fordi han har misset sit snap.
Billede af et field goal, hvor kickeren sparker til den bold som holderen (ofte en backup QB) har placeret efter snappet.
Sådan liner spillerne op
Der kan lines op på mange forskellige måder i amerikansk fodbold, afhængig af holdets styrker og ikke mindst hvor på banen spillet foregår. Men, alt andet lige, så er der nogle basale opstillinger på offense og defense, som jeg vil forsøge at forklare her.
Offense
Den mest brugte formation over de sidste 50 år er “the i formation“, hvor man stiller op med quarterback, fullback og halfback på linje bagved center. Formationen har været meget brugt på løbestærke hold, hvor fullbacken har en central rolle i blokeringsarbejdet, mens halfbacken løbere op igennem den løbebane som fullbacken og den offensive linje forhåbentlig har skabt foran ham.
Over de seneste 10-20 år er der sket et skifte fra “run first” filosofien til til at kaste bolden mere. I dag har man mange formationer hvor fullbacken og somme tider også halfbacken er skiftet ud med en ekstra receiver eller tight end. The shotgun formation, hvor quarterbacken står cirka fem yards bag center, med en runningback ved sin side, er blevet ret populær. Her vil man ofte kaste bolden, med runningbacken som en ekstra blocker, men der er også mulighed for at lave et handoff til runningbacken, som kan løbe bolden frem.
Defense
På defense kører man med én overordnet opstilling som afhænger af trænerens filosofi. Enten kører man 4-3 forsvar eller 3-4 forsvar. Dog ser man ofte at det ændrer sig fra spil til spil, da det afhænger af, hvad man forventer angrebet gør.
Det klassiske 4-3 forsvar har i mange år været det mest brugte i NFL. Formationen kan justeres på mangemåder i forhold til hvordan offense stiller op. Kort sagt er 4-3 forsvaret en opstilling med fire linjemænd (to defensive tackles og to defensive ends) og tre linebackers. De to cornerbacks følger wide receiveren de står overfor, mens de to safeties har en mere fri rolle, da de kan reagere på om angrebet løber eller kaster bolden.
Den anden grundlæggende forsvarsopstilling, 3-4 defense, har tre linjemænd (én defensive tacke, som i dette tilfælde kaldes en nose tackle, og to defensive ends) og hele fire linebackers. Ved denne formation skal man have en stor defensive tackle, gerne over 140 kg, da han skal holde tre offensive linjemænd (center plus de to guards) i skak.
Fordelen ved 3-4 opstillingen er, at man får en ekstra “edge rusher” i en linebacker, som kan hjælpe de to defensive ends med at “rushe” quarterbacken. Det er selvfølgelig kun en fordel hvis de tre linjemænd kan holde styr på de fire offensive linjemænd.
På billedet nedenfor ser man spillerne gøre sig klar til et spil tæt på endzonen. Man kan tydeligt se hvordan forsvarets to bagerste kæder, linebackers og defensive backs, liner op meget tættere på linjemændende, end de ville have gjort, hvis der var mere bane at gøre godt med bag dem.
Billede af Parker Knight.
