Det er svært at lave et budget til sådan en rejse, da det jo afhænger af ens forbrug af luksus (shopping, restauranter, m.m.), samt hvor mange man rejser, hvornår på årets man rejser og ikke mindst kursen på dollaren. Her er en liste med de vigtigste udgifter, som burde kunne tilfredsstille de fleste.
ESTA-ansøgning: 100 kr.
Flybillet tur/retur: 4.000 – 8.000 kr.
Rejseforsikring der gælder i 14 eller 21 dage: 400-700 kr.
Billeje: 220-300 kr. per dag
Hotel: 500-1500 kr. per dag
Lejlighed gennem fx Airbnb: 700-1.200 kr. per dag
Mad og drikke: 400-500 kr. per dag
Forlystelser/ture: 2.000-3.000 kr.
Benzin: 800-1.500 kr (5,75 kr. per liter)
Det har vi selv brugt på vores rejser:
Hvis i er to der rejser i to uger kan det gøres for ca. 18.000 kr. per person
Hvis i er to der rejser i tre uger kan det gøres for 25.000 kr. per person
Hvis i er to der rejser i fire uger kan det gøres for 30.000 kr. per person
Det vil vi mene en familie skal bruge:
Hvis i er en familie med to voksne og to børn der rejser i to uger kan det gøres for ca. 50.000 kr.
Hvis i er en familie med to voksne og to børn der rejser i tre uger kan det gøres for ca. 62.000 kr.
Hvis i en familie med to voksne og to børn der rejser i fire uger kan det gøres for ca. 80.000 kr.
Har du selv erfaringer med at rejse i Californien? Brug kommentarfeltet til at fortælle andre om hvor meget man skal bruge på en ferie i Californien.
Jørgen Gammelgård says:
Tak for den informative side.
Jeg har dog lige en detalje I kunne tilføje.
På vores tur (sydstaterne) fandt vi ud af at der var gode penge at spare ved at benytte sig af Coupons. Når vi på interstat-veje krydsede en statsgrænse var der altid et welkommecenter. Her havde de hæfter med disse Coupons til bla. hoteler, men også hæfter til restauranter. Vi sparede ved at benytte os af disse typisk 50 % på hotelovernatninger, og personalet var virkelig søde til at hjælpe, ringede sågar til det hotel vi havde udset os og fik os ofte opdateret. Af en eller anden grund var det vigtigt, at vi selv klippede Couponen ud og afleverede den til receptionen. (underligt system) men det virker:-)
Jeppe Hansen says:
Hej Jørgen. Tak for dit fine råd. Det er hermed givet videre. Rabatkuponer er helt sikkert mere udbredt i USA end herhjemme. Så dejligt I har kunne drage fordel af det og sparet lidt penge. Vi håber de næste rejsende er lige så heldige. God dag til dig. Hilsen Jeppe, Skribent Calitours.dk