Tidligere i år vendte NFL-holdet Rams hjem til LA, efter at have spillet i St. Louis siden 1995. Der skulle ikke gå mange måneder før NFL tilbød værtskabet for Super Bowl 55 i 2021 til netop Los Angeles Rams. Holdets ejer har investeret milliarder i et nyt top moderne stadion, som skal stå færdig i 2019, og dette har uden tvivl været argumentet for at give byen værtskabet.
Den 24. maj offentliggjorde NFL at ligaens 32 ejere var blevet enige om at uddele værtskaberne for Super Bowl i 2019, 2020 og 2021, og ud over Los Angeles, blev Atlanta udpeget til afholde Super Bowl 53 i 2019 og Miami i 2020. Atlanta har lige som Los Angeles investeret i et nyt stadion, og Miami har postet mange millioner i en stor opgradering af deres gamle stadion.
Over de senere år har det været kutyme at hold, der bygger nyt stadion, får tildelt Super Bowl som en tak for at investere i bedre faciliteter for sine fans. Dog er det svært for de nordlige hold med udendørs stadion, at få tildelt Super Bowl, der normalt bliver afholdt den første søndag i februar.
Super Bowl har ikke været holdt i Los Angeles siden den i 1993 blev spillet på Rose Bowl Stadium. Du kan læse mere om byens nye hold i vores artikel om Los Angeles Rams.
Billede af Pete Sekesan