Wayne Brady har aldrig været hottere I USA og kan opleves dagligt på CBS i showet ”Let’s make a deal”, hvor deltagerne kan vinde forskellige præmier. Han er stort comedy talent og har givet prøver på sine evner med gæsteoptrædener i ”The Dave Chappelle Show”, ”30 Rock”, ”Dirt”, ”Everybody hates Chris” og ikke mindst som Barney Stinsons bror i ”How I met your Mother”
Vundet flere priser
Han brød for alvor igennem i programmet ”Whose line is it anyway”, hvor han i 2003 vandt en Emmy Award for Outstanding performance i underholdningskategorien. Sidenhen tog han prisen to gange både som vært og for selve showet med sit ”The Wayne Brady Show”. Nu kan du opleve ham live i Las Vegas, hvor han optræder med sit eget comedy show. Det foregår i en mindre sal, hvor Wayne hovedsageligt improviserer og tager publikum med i sit show. Det er utrolig underholdende og han snakker også i et tempo hvor alle kan være med, selvom man ikke har engelsk som første sprog. I kan forvente et 90 minutters show spækket med jokes, sketches og dans.
Billede af WEBN-TV