Old Town Trolley Tour (sightseeing)

Sightseeing i sporvognslignende busser der kører hver halve time efter hop-on, hop-off princippet.

San Diego Old Town Trolley

En anbefalingsværdig sightseeingtur i busser, der mest af alt ligner gammeldags sporvogne. Det er en fremragende måde at se byen på, ikke mindst hvis I kun er i byen i kort tid. Tag turen på den første dag, så I får et overblik over byen og dens seværdigheder. På den måde finder i ud af hvilke ting, der er værd at bruge mere tid på i de efterfølgende dage.

Hop af og på som I har lyst. Så hvis I ser noget spændende, kan I hoppe af og bruge en halv eller en hel time, for så at tage videre med en senere bus. Se alle stop på kortet her.

Med afgang hver halve time, behøver man ikke at stresse afsted. Billetter kan købes online med en lille rabat, eller direkte ved billetkontoret på fire steder i byen

• Old Town Market på Twiggs St.
• North Harbor Dr.
• Seaport Village
• Horton Plaza

Tag med den klassiske tur som går til bl.a. Seaport Village, Gaslamp Quarter, Balboa Park og Little Italy. En perfekt bytur hvor man får set det meste.

Alternativt kan I tage med et amfibiefartøj på San Diego Seal Tour, som er en kombination af en bustur i byen og en sejltur i San Diego Bugt. På den måde får I set byens seværdigheder fra en helt anden vinkel.

Hvis I er vilde med de californiske strande, er der også en Trolley Beach Tour, der går til Mission Bay Beach og La Jolla et stykke nord for byen.

Se alle billetpriserne til de forskellige ruter her.

 

Billede af Randy Robertson.