Vinsmagning roadtrip (7 dage)

En storslået roadtrip med fokus på de gode dråber. En vintur fra Los Angeles til San Francisco med lækker mad og forførende vine.

USA er i dag verdens tredje største vinproducent, kun overgået af Frankrig på førstepladsen og Italien på andenpladsen. Selvom vin bliver produceret i alle 50 stater, står Californien for produktionen af hele ni ud af ti flasker. Hvis I vil til Californien, og har en svaghed for gode vine, solskin, og lækker mad, bør I køre denne rute, der giver adgang til masser af vindistrikter og utallige vingårde.

Ruten starter i LA og slutter i San Francisco, hvorfra man har adgang til Sonoma og Napa Valley. I kan selvfølgelig også vælge at køre ruten modsat – San Francisco til LA. I rutebeskrivelsen finder du en række vingårde, der alle har vinsmagning, men da man gerne skulle kunne køre videre morgenen efter, vil det nok blive en udfordring at nå dem alle sammen. Det er heller ikke alle, der ligger i umiddelbar gåafstand af en god overnatningsmulighed, så enten skal man have en ædru chauffør med, holde et par timers pause efter en vinsmagning inden man kører videre eller vælge at overnatte i nogle byer hvorfra man kan køre i taxa, eller hvor der er vinsmagningsture i busser. Til nyttig information har de fleste vingårde åben mellem klokken 11 og 16, men sjældent før 10 eller efter 17. Et godt råd er, at I altid ringer dagen før og spørger om reservation er nødvendigt.

Vigtige betegnelser

Her på siden og ikke mindst når du kommer til Californien vil du støde på ordene vineri/winery og vingård/vineyard. Et vineri er en vinproduktion, altså de faciliteter der benyttes til at fremstille vin ud af druer. En vingård er derimod den gård, hvor druerne, der senere bliver til vin, dyrkes. Mange steder har man både vineri og vingård, men man finder også bynære vinerie, som køber druerne fra vingårde i nærheden.

Sidst men ikke mindst skal du holde øje med betegnelsen tasting room/vinstue, som vinproducenterne bruger når de tilbyder vinsmagning. Ofte har de både vinsmagning og en vintur, hvor vinturen inkluderer vinsmagning. Typisk vil I skulle betale en pris på $10 til $20, for fem glas vin. Denne pris vil oftest blive returneret, såfremt I køber noget af deres vin (somme tider minimum $50).

I USA er vin ikke klassificeret efter kvalitet, men derimod efter den geografiske placering. Til denne klassificering bruges AVA (American Viticultural Areas). Mindst 85% af en flaskes indhold SKAL stamme fra det AVA, som står på flasken.

 

Ruten

Stop på ruten

Los Angeles

  1. Santa Barbara County (dag 1-2)
  2. San Luis Obispo County (dag 2-3)
  3. Monterey County (dag 3-4)
  4. San Francisco Bay (dag 4-5)
  5. San Francisco – Napa & Sonoma (dag 5-7)

San Francisco

 

1. Santa Barbara County (dag 1-2)

Santa Barbara er en vinregion, der har vokset sig stor siden 1970’erne, hvor der ikke var ret mange vinproducenter. Regionen strækker sig fra Santa Barbara i syd til Santa Maria i nord, og dækker bl.a. Santa Rita Hills, Santa Ynez Valley og Santa Maria Valley. Her vokser druerne i dalene mellem bjergene, der ofte er dækket i tåge med forholdsvis kølige stillehavs-vinde, der kommer østfra gennem dalene. Særligt i den vestlige del af regionen produceres der på grund af det koldere vejr mest Chardonnay og Pinot Noir-vine.

 

Whitcraft Winerey (Santa Barbara)

Hvis I starter turen i syd (fx Los Angeles), vil det første stop være Whitcraft Winery i Santa Monica ca. 150 km nord/vest for LA. Her vil det give mening at tage en overnatning og opleve den dejlige strandby, der er kendt som “the American Rivera”.

Whitcraft Winery er en lille eksklusiv vinproducent, der ligger i et industrikvarter i Santa Barbara. På trods af den noget uromantiske placering er Whitcraft kendt for at lave fantastiske Pinot Noir- og Chardonnay vine, men desværre produceres der kun 2.000 kasser om året. Hvis I er 8 eller flere, skal I bestille vinsmagning forud. Ellers er der åbent fredag til mandag mellem 12 og 16.

Mail: info@whitcraftwinery.com
Tlf: 805-730-1680
Åbningstider: Fre-man: 12 – 16, tir-tor: kun ved bestilling
Adresse: 36A S. Calle Cesar Chavez, Santa Barbara, Ca 93103
Hjemmeside: www.whitcraftwinery.com

 

Lafond Winery & Vineyard (Santa Rita Hills)

Efter nogle få kilometer ud ad Santa Rosa Rd kommer I til Lafon Winery & Vineyards. Her kan I, hvis I er 6 eller flere, få en privat vinsmagning med en erfaren ekspert, hvor I for $35 får både vin, brød, ost og frugt serveret. Reserver på 805-688-7921 mindst en dag i forvejen. Alternativt har de også en vinstue på 111 East Yanonali Street i Santa Barbara.

Mail: lwv@lasfondwinery.com
Tlf: 805-688-7921
Åbningstider: 11 – 17
Adresse: 6855 Santa Rosa Rd, Buellton, CA 93427
Hjemmeside: www.lafondwinery.com

 

Los Olivos (Santa Ynez Valley)

Hvis I fortsætter ad hovedvej 154 nordpå, i stedet for at køre vestpå ad hovedvej 246 mod Santa Rita Hills, kommer I til Los Olivos. Byen er et mini-vin-mekka, som bl.a. er kendt fra den berømte vinfilm Sideways.

Los Olivos som kun har 1.300 indbyggere huser over 30 vinerier og vinstuer, der alle er i gåafstand, hvorend du befinder dig i byen. Prøv for eksempel Kaena Wine Co eller Longoria Wines. Hvis det er muligt at time det, er september den helt store vinmåned i området. Lokalt kalder de den Santa Ynez Valley Wine Month, hvor de afholder forskellige events, der fejrer den lokale vinproduktion.

 

Foxen Vineyard (Santa Maria Valley)

Næste stop på vejen kunne være Foxen Vineyard, der er en af de mest kendte vinproducenter i området. Vingården blev af USA Today kåret som det bedste vineri i Santa Barbara. Vinsmagning foregår hver dag mellem 11 og 16. Foxen har faktisk to steder, hvor man kan smage på vin. I den originale vinstue på Foxen 7200, får I bordeaux- og italiensk-inspirerede vine. I den nyere vinstue på 7600 Foxen Canyon Rd. får I serveret Pinot Noir- og rhone-inspirerede vine. I kan booke en vinsmagning online eller ved at skrive til tastingroom@foxenvineyard.com.

Mail: info@foxenvineyard.com
Tlf: 805-937-4251
Åbningstider: 11 – 16 hver dag, på nær helligdage.
Adresse: 7600 Foxen Canyon Road, Santa Maria, CA 93454
Hjemmeside: www.foxenvineyard.com

 

Cambria Estate Winery (Santa Maria)

Et alternativ til Foxen Vineyard er Cambria Estate Winery, der ligger sydøst for byen Santa Maria. Turene foregår tre gange om dagen på fredage, lørdage og søndage, kl. 11.00, 12.30 og 14.00. Vi anbefaler at reservere en tur på forhånd, men det er også muligt uden. Hvis I ikke kan få det til at passe med disse dage, kan I forsøge at booke en ekstra tur. Til vinsmagninger skal der være minimum 8 personer, så hvis I er færre end 8, skal I kontakte dem, for at høre om de kan slå jer sammen med en anden mindre gruppe. Uanset hvad skal I ringe forud for at booke.

Mail: info@cambriawines.com
Tlf: 805-938-7318
Åbningstider: 10 – 17
Adresse: 5475 Chardonnay Lane, Santa Maria, CA 93454
Hjemmeside: www.cambriawines.com

Vintønder

 

2. San Luis Obispo County (dag 2-3)

Ligesom vinproducenterne i Santa Barbara, dyrker producenterne i regionen San Luis Obispo County meget chardonnay og særligt i Arroyo Grande-området dyrkes pinot noir-druerne. Det skyldes de kolde vinde fra Stillehavet, der føres op igennem dalen. I Paso Robles-området i nord dyrkes også en del Cabernet Sauvignon og Syrah til rødvin.

 

Talley Vineyards (Arroyo Grande Valley)

Talley Vineyards, der ligger i Arroyo Grande Valley, er en af de første vinproducenter, I møder, når I kører fra Santa Maria ind i San Luis Obispo County. Her er der mulighed for både en vin-tur og en rundvisning på vingården i kombination med en vinsmagning. Besøg deres hjemmeside med info om turene for at se de forskellige muligheder såvel som reservationsanbefalinger. På hjemmesiden finder I også en lang række videoer om fremstillingen af vin.

Mail: Info@TalleyVineyards.com
Tlf: 805-489-0446
Åbningstider: 10.30 – 16.30
Adresse: 3031 Lopez Dr, Arroyo Grande, CA 93420
Hjemmeside: www.talleyvineyards.com

 

Tolosa Winery & Vineyards (Edna Valley)

Tolosa Winery, der ligger lige uden for San Luis Obispo, tilbyder vinsmagning i deres vinstue. De anbefaler, at I forudbestiller en vinsmagning, og hvis I er flere end 6, er det et krav. Tolosas vinsmagninger koster lidt mere ($20) end andre, der typisk koster $10. Her får I dog ligesom mange andre steder pengene tilbage, hvis I køber vin for mere end $50. Heldigvis er der mange andre vinerier med vinstue, som I kan prøve i stedet.

Mail: info@tolosawinery.com
Tlf: 805-782-0500
Åbningstider: 11 – 18
Adresse: 4910 Edna Rd, San Luis Obispo, CA 93401
Hjemmeside: www.tolosawinery.com

 

Niner Wine Estates (Paso Robles)

Hvis I kommer fra San Luis Obispo, kører I nordpå ad hovedvej 101, indtil I kommer til Templeton. Her drejer I fra mod Niner Wine Estates. De dyrker cabernet sauvignon-, pinot noir- og chardonnay-druer på tre forskellige vingårde, og producerer vinen på deres Heart Hill vingård i nærheden af Paso Robles. Prøv deres vinsmagning for $15, som dog vil blive returneret, hvis I køber vin.

Tlf: 805-239-2233
Åbningstider: 10 – 17
Adresse: 2400 CA-46, Paso Robles, CA 93446
Hjemmeside: www.ninerwine.com

 

3. Monterey County (dag 3-4)

Når I kører videre nordpå fra San Luis Obispo County, kommer I til et mere kuperet landskab med større bjerge, der gør det lidt besværligt at nå ud til alle vinområderne i regionen. Derfor anbefaler vi, at I følger hovedvej 101 fra Paso Robles op gennem dalen langs Salinas River-floden. Kort efter King City kommer I til vinområdet Arroyo Seco, der har et tørt og blæsende klima, som giver gode frugtige Gewürztraminer og Riesling-vin. Her i området finder I mange vinproducenter med vinstuer.

Chalone Vineyard

Hvis I lyster, kan I tage en afstikker op i bjergene til Chalone Vineyard. I samme omgang får I mulighed til at besøge Pinnacles National Park, der også er en del af vores Highway 1 rute. Chalone-vingården er den ældste aktive vinproducent i hele Monterey County, og dyrker de klassiske chardonnay og pinot noir-druerne.

Mail: chalone.vineyard.info@chalonevineyard.com
Tlf: 831-678-1717
Åbningstider: Hver dag: 11 – 17
Adresse: 32020 Stonewall Canyon Rd, Soledad, CA 93960
Hjemmeside: www.foleyfoodandwinesociety.com/Wineries/Central-Coast/Chalone-Vineyard

 

Pessagno Winery

Når I kører videre nordpå ad hovedvej 101, kan I dreje fra i byen Gonzales og tage forbi Pessagno Winery. De producerer vin på flere forskellige druer, så her har I chancen for at smage på noget andet end Chardonnay og Pinot Noir. I deres vinstue får I en vinsmagning med fem forskellige vine for $15. Disse bliver returneret, hvis du køber en vin med hjem.

Mail: info@pessagnowines.com
Tlf: 831-675-94634
Åbningstider: Hver dag: 11-17
Adresse: 1645 River Rd, Salinas, CA 93908
Hjemmeside: pessagnowines.com

 

I stedet for at tage på vingårdsbesøg i Carmel Valley, hvilket er en omvej, kan vi anbefale at tage et stop eller eventuelt en overnatning i Monterey og besøge det spændende Monterey Aquarium.

 

4. San Francisco Bay (dag 4-5)

Fra Monterey tager I den legendariske Highway 1 til strandbyen Santa Cruz, der bestemt er et besøg værd. Herfra kan I køre videre langs kysten og derefter op til Ben Lomond AVA oppe i bjergene. Selvom området har sin egen AVA (amerikansk vinregion), er der kun én vinproducent i hele Ben Lomond AVA. Denne hedder Beauregard Vineyards.

 

Beauregard Vineyeards

Her er der blevet dyrket vindruer siden 1880, og Beauregard familien har drevet stedet siden 1945. Jim Beauregard etablede Ben Lomond AVA i 1982. Vinene ligger i den dyre ende, omend man finder enkelte flasker til under $35. Vinsmagning får man dog til kun $10, og vinture foregår kun lørdag og søndag til middag. Beauregard producerer vin på bl.a. Pinot Gris, Syrah, Cabernet Sauvignon og Zinfandel.

Tlf: 831-425-7777
Åbningstider: Hver dag (på nær tirsdag): 11-17
Adresse: 10 Pine Flat Rd, Santa Cruz, CA 95060
Hjemmeside: www.beauregardvineyards.com

 

5. San Francisco (dag 5-7)

I Santa Clara Valley, som også er en del af San Francisco Bay Area, finder I yderligere vinerier, men vi anbefaler at tage Highway 1 videre op til San Francisco og slutte turen af med nogle dage i storbyen, som du kan læse mere om her.

Omkring San Francisco har man USA’s vigtigste vinregioner, Napa Valley og Sonoma County i kort afstand. Læs om hele den californiske vinrute her.

 

Napa Valley

Napa Valley er et af verdens bedst kendte vindistrikter på højde med de mest berømte områder i Frankrig og Italien. Napa Valley AVA har 16 såkaldte sub-AVAer fordelt på på et forholdsvist lille område en times kørsel nord for San Francisco. Området står for kun 4% af al Californiens vin. Derfor er flaskerne herfra meget eftertragtede og dyre, hvilket gør det noget svært at finde dem i Danmark. De lokale køber størstedelen af produktionen på gårdene, inden flaskerne når ud af landet.

Yountville AVA i Napa Valley

Vinmark i Yountville, Napa Valley

Napas gode omdømme skyldes i særdeleshed områdets komplekse og varierede miljø, som druerne bliver dyrket i. Forskelle i klima og jordtype resulterer i kæmpe forskelle i vinens smagen fra den ene AVA til den anden og endda fra vingård til vingård. Det er normalt, at vinerier bruger druer fra forskellige vingårde i området for at udnytte de forskellige smage. Dette giver vinen en særlig kompleksitet. Fælles for alle er, at de nyder godt af dalens kølige vinde fra vandet samt den kendte San Francisco Bay tåge. Kombineret med eftermiddagens sol, der får tågen til at forsvinde, giver det vinen en fantastisk modningsprocess.

Cabernet sauvignon er den mest brugte drue, men de forskellige mikroklimaer giver mulighed for at dyrke flere andre sorter ikke mindst chardonnay og zinfandel. Napa Valley består af flere end 400 vinerier, men til gengæld er de meget små. Hos naboen Sonoma Valley AVA er der kun omkring 250 vinerier, men de deler et noget større område.

 

Sonoma County & Valley

Sonoma er faktisk Napa Valleys storebror, om end at det i dag er Napa der høster den største anerkendelse. Russiske immigranter var de første til at dyrke vindruer i 1812, men det var ungareren Agoston Haraszthy, der industrialiserede vinproduktionen i 1850’erne med nye europæiske sorter. Området producerede masser af vin indtil det store jordskælv i San Francisco i 1906, og med spiritusforbuddet mellem 1920 og 1933 var der ikke længere mange vinproducenter tilbage. Sonoma er derfor lige som Napa Valley et ungt vinområde, der først kom rigtigt i gang i 1960’erne og 1970’erne.

Sonoma Valley Winery

Lige som i Napa Valley er den vigtigste drue cabernet sauvignon, men zinfandel-, chardonnay-, pinot noir-, merlot og malbec-druerne får også plads på vinmarkerne. I de køligere AVAer i syd såsom Los Carneros, der også er en del af Napa Valley, er chardonnay og pinot noir de vigtigste druer. Nordlige AVAer, såsom Dry Creek Valley, Rockpile og Alexander Valley, har et varmere klima, der giver gode betingelser for zinfandel- og cabernet-druerne.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/calitours.dk/public_html/wp-content/themes/parallelus-go-explore/single-destination.php on line 205

Articles

Læs flere  

En beretning fra sidelinjen – 49’ers

En flot efterårsdag dannede rammen om min første kamp i NFL for snart 10 år siden. Kampen blev spillet på det forhenværende og slidte stadion Candlestick Park, og forventningerne var tårnhøje. Modstanderen hed Seattle Seahawks, og vi havde skaffet os nogle fornuftige billetter til prisen. Dollarkursen var på sit laveste længe, så der var ingen betænkningstid, da muligheden bød sig. …

Continue reading  

Kristoffer og Maiken på roadtrip

  Hvad er baggrunden for den rute I har valgt? Vi valgte den klassiske roadtrip-rute, da vi gerne ville opleve det Californien, som man kender hjemmefra, hvis man kan sige det. Med inspiration fra den klassiske road trip-rute så valgte vi dog at sætte vores eget præ på ruten. Det indebar storbyer, natur, oplevelser og seværdigheder. Hele idéen var, at …

Continue reading  

San Diego med børn

Balboa Park og San Diego Zoo Hvor natur og kultur mødes! I Balboa Park finder du størstedelen af San Diegos museer, en masse legepladser og historisk arkitektur og natur. Balboa Park kendes også som USAs største kulturelle bypark. Der er også plads til teater, musicals, dans, sang og ikke mindst masser af dyr i San Diego Zoo, der også befinder …

Continue reading  

Californiens 10 største byer

Her får du listen, fra #10 til #1. Du finder kortet over Californien nederst på siden.   10. Anaheim – 350.000 indbyggere Anaheim er Californiens tiende største by med omkring 350.000 indbyggere. Den er særligt kendt for Disneyland, samt ishockeyholdet Anaheim Ducks og baseballholdet Los Angeles Angels of Anaheim. Byen er reelt set en del af metropolen Los Angeles, men ligger …

Continue reading  

10 vinteraktiviteter i San Francisco

Her har jeg fundet 10 af de bedste vinteraktiviteter i San Francisco. Prøv for eksempel det fascinerende Walt Disney Family Museum eller den vilde trampolinarena, House of Air.   1. Vinsmagning og shopping i historiske Ghirardelli Square Ghirardelli Square er en gammel Chokoladefrabrik der blev nedlagt for et halvt århundrede siden. Den ligger ved Fisherman’s Wharf og byder i dag …

Continue reading