San Diego er vokset fra en mindre by på størrelse med Nykøbing Falster i starten af 1900-tallet til i dag at være USAs ottende største by med 1,4 millioner indbyggere. Da denne vækst er foregået efter opfindelsen af automobilen, er der løbende blevet udbygget et fornuftigt vejnet, som i dag bliver brugt af over 80% af byens indbyggere.
Transport på cykel
På cykel-fronten er San Diego faktisk lidt en forgangsby i USA, som ellers ikke er noget cykelland. Tilbage i 2006 blev byen endda kåret som den bedste cykelby i USA på over 1 million indbyggere. Med fornuftigt vejr hele året rundt anbefaler vi faktisk at bruge cykel til at komme omkring. Der er flere cykeludlejningsfirmaer i Downtown, hvor du kan leje en cykel for cirka $30 for en hel dag.
Taxi
Skal du hurtigt fra A til B kan du naturligvis altid tage en taxi. Der er flere taxi-selskaber som du kan vælge mellem. Se kontaktinfo og priser på Sandiego.org. Ellers kan du selvfølgelig også bruge den alternative taxiservice, Uber, til at komme omkring.
Offentlig transport
Det offentlige transportsystem i San Diego opereres af San Diego Metropolitan Transit System (SDMTS). De styrer 93 buslinjer, 3 letbaneruter, samt pendlertoge. Priserne på offentlig transport er billig i San Diego. En dagsbillet koster $5 og et 3-dages kort koster $12 (2016-priser). Se alle opdaterede billetpriser her. Hvis du klikker på billedet nedenfor, finder du de offentlig transportruter på Google Maps.