Fisherman’s Wharf, Haight og SOMA. Der er mange områder i San Francisco, som er interessante på hver sin måde. Her finder du vores guide til byens vigtigste distrikter!
San Francisco fanger dig med det samme. Det skyldes ikke mindst den fremragende beliggenhed, de bakkede gader og byens altid positive beboere. Der er et enorm frisind og en enorm mangfoldighed i byen og den opleves på bedste vis til fods, når du slentrer gennem de nævnte områder nedenunder. På mange måder minder San Francisco om København, bare noget større og i et knapt så hæsblæsende tempo som Los Angeles.
Billede af Peter Fitzgerald
Golden Gate
Et eksklusivt område hvor de ny-rige slog sig ned for mange år siden. I dette område du finder noget af den flotteste natur i form af de tidligere militærposter Presidio og Fort Mason samt en fremragende udsigt på de tre gader, der ligger mellem Lyon St og Divisadero St på Broadway. De lokale ynder at tage ud i dette område for en aften-løbetur eller en picnic med familien i weekenden. Så er der selvfølgelig også den ikoniske Golden Gate Bridge, der har været portrætteret i så mange film, som er blevet byens varetegn. Hvis du har mod på det, kan du cykle over Golden Gate Bridge til Sausalito og tage færgen tilbage.
Overnatning: Der er ikke mange hoteller i området, men overvej The Laurel Inn, part of JdV by Hyatt.
Fisherman’s Wharf
Fisherman’s Wharf er et de mest populære områder i byen for turister. Bydelen ligger ned til vandet, og der er en masse liv hernede med gøglere, der optræder i gaderne. Kendt for de mange søløver, der ligger og soler sig på Dok K (Pier 39). I dag kommer folk også for at se den fremragende udsigt over bugten, idet du kan se Golden Gate Bridge herfra og den gamle fængselsø Alcatraz. Besøg et af de mange skøre museer eller få dig noget frokost fra en af de lækre fiskerestauranter.
>> LISTE MED HOTELLER I FISHERMAN’S WHARF
Nob Hill- Russian Hill
Bydelen med charmerende bakker, butikker, restauranter og overdådige hoteller. Kendt for den snoede gade Lombart St. samt den stejleste gade i byen, Filbert st. Det er også i bydelen hvor sporvognene kører, og du finder Cable Car Museet.
>> LISTE MED HOTELLER I NOB HILL
Billede af Dave Glass
Chinatown
Chinatown i San Francisco er langt mere imponerende end den, der findes i Los Angeles. Det er det største og ældste kinesiske samfund uden for Asien. Det er her, du kan komme i tvivl om, du stadig er i USA. Der bor 100.000 kinesere og efterkommere i bydelen, og den står i stor kontrast til de omkring liggende områder. Arkitekturen, skiltene, udsmykningen. Det hele er anderledes. Her er der et fantastisk udvalg af autentiske restauranter, og ofte ser du ænder hængende i vinduet. Nogle steder får du et menukort kun på kinesisk. Det kan også være, at tjeneren lige er kommet til landet og ikke kan sproget. Men det er en oplevelse værd at gå gennem Chinatown og spise der, hvis du har mod på det. Der er flere etablerede restauranter, som vi sagtens kan anbefale. Stockton Street Market er en oplevelse, og det samme er Golden Gate Fortune Cookie Factory.
>> LISTE MED HOTELLER I CHINA TOWN
North Beach
I forlængelse af Chinatown ligger North Beach, som også går under navnet “Little Italy”. Overgangen markeres med telegrafpæle malet i de italienske farver. Denne hyggelige italiensk dominerede bydel er rigtig charmerende og fuld af spændende restauranter. Beatnik-kulturen på vestkysten havde sit samlingspunkt i området, og mange kendte forfattere fra den tid lagde vejen forbi området.
>> LISTE MED HOTELLER I NORTH BEACH
Billede af Ian Chen
Mission
Mission er et kulturelt område præget af fattige mexicanske immigranter. Den latinamerikanske kultur skinner igennen i hele bydelen – lige fra arkitekturen til de autentiske restauranter, hvor du kan få rigtige tacos og lækre burritos. Området er mest kendt for sine murals, som er graffiti med et politisk budskab, der er sprayet på gavle og vægge, der præger bybilledet. Hvert gavlmaleri har et budskab, oftest omhandlende en følelse af undertrykkelse eller dårlig behandling af immigranter og kapitalismens indtog. Der er en voksende utilfredshed i bydelen, fordi de oprindelige beboere i stigende grad må søge væk grundet stigende huslejepriser.
>> LISTE MED HOTELLER I MISSION
Billede af Emile Lombard
Union Square- Financial district
Et populært shoppingområde ved siden af skyskraberne og downtown, med et af de største grønne områder i USA. Det er her, du finder store shopping centre og flagship stores. Det er også her, du finder en samling af byens fineste kunstgallerier, restauranter, hoteller og broadway shows. Selve pladsen Union Square er moderniseret, og det er stedet, hvor de lokale foretrækker at nyde solen,når temperaturen tillader det. Det er også her finans distriktet ligger, og hvor finder du imponerende bygninger, der huser nogle af USAs (og for den sags skyld også verdens) største finansvirksomheder.
>> LISTE MED HOTELLER VED UNION SQUARE
Billede af Tim Bartel
Civic Center- Tenderlion
Navnet udspringer af, at bydelen huser mange af de vigtigste regeringsbygninger i byen. Mest kendt er City Hall med sin flotte kuppel. Det er også her du finder operahuset og Davies Symphony Hall. De store pladser er samlingspunkt for markeder i weekenden og andre forsamlinger. Dog tiltrækker de også mange hjemløse, der desværre generelt er overrepræsenterede i San Francisco. Det skyldes for det meste, at byen har nogle rigtig gode tilbud til hjemløse, men for at de kan tage del i dem, skal de være ædru og stoffrie.
>> LISTE MED HOTELLER VED CIVIC CENTER
Billede af Sergio Ruiz
SOMA
SOMA (south of Market) er et område syd for Market St., som navnet også henviser til. Bydelen huser mange kunstgallerier og den nye AT&T Park, hvor byens Baseball hold Giants spiller sine hjemmekampe. Bydelen gennemgik en del byfornyelse op til it-boblen, og huser en hyggelig skulpturpark, samt byens mest elegante butikscenter, men er ellers ret ordinær. Dog finder du stadig nogle af de bedste natklubber i denne bydel.
Billede af Ken Lund
Haight
Byens hippie-kultur og dens rødder kan spores tilbage til Haight området, hvor de unge hvide hippier flyttede ind og samledes om deres måde at anskue livet på. I dag er Upper Haight er stort turistmål for mange, som søger efter levn fra fortiden, mens Lower Haight er kendetegnet ved sin sorte befolkning. Hvis du ønsker at komme helt tæt på det, der foregik dengang, kan du booke en Walking-tur med en ægte, gammel hippie, som oplevede bydelens transformation, fra hvad den var dengang og til det den er i dag. Ellers kan du også nøjes med en gåtur langs Haight st. og besøge de få alternative forretninger, der er tilbage.
>> LISTE MED HOTELLER I HAIGHT
Billede af Ian Ransley
Castro
Mange bøsser og lesbiske fandt et fristed i San Fransisco i 70’erne og er sidenhen blevet hængende i bydelen Castro. Det kendetegner i dag bybilledet, og flere steder, hvor du går, ser du enten regnbueflaget veje eller billboards med seksuelle undertoner. Det er en del af byens historie, og tøjbutikkerne, boghandlerne og de andre forretninger henvender sig til dette segment. Er du bare det mindste interesseret i LGBT kulturen, bør du slå et smut forbi og opleve den livlige stemning om aftenen.
>> LISTE MED HOTELLER I CASTRO
Billede af Mendolus Shank
Twin Peaks
Navnet stammer fra de to identiske bakketoppe, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over byen og bugten. I området finder du Lake Merced, San Francisco Zoo og San Fransisco State University. Generelt er naturen fremtrædende her, og området tiltrækker mange vandrere og mountainbikere, der trænger til en pause fra byen.
>> LISTE MED HOTELLER I TWIN PEAKS
Billede af Nicolas Raymond
The Avenues
Til venstre for Twin Peaks starter The Avenues, som er et hyggeligt område, der udgøres af Richmond og Sunset , men nok er mest kendt for Golden Gate Park. Parken er en af de mest besøgte i USA og rigtig stor, så vil du se det hele, skal du nok leje en cykel eller segway. Som noget særligt lukkes der ned for biler ved JFK Drive noget af lørdagen og hele søndagen. Her er noget for alle. Søer, museer, bisoner, gamle vindmøller og flot natur. Hvis det er sommer, og der ikke er tåget, så tager de lokale ofte ud til Ocean Beach for at se solnedgangen. Men overvej om du også vil bade her. Den stærke tværstrøm gør, at folk ofte søger til China Beach for at bade. Den ligger lidt længere oppe ad kysten.
>> LISTE MED HOTELLER I THE AVENUES
Billede af Michael Franley
Western Addition
Bydelen er nok mest kendt for området Nihonmachi, som også går under navnet “Japantown“, en af de få tilbageværende japanske samfund i USA. Det minder lidt om Chinatown bare i en langt mindre målestok. San Francisco var for mange japanske immigranter den by, de kom til, da de kom til USA. Flere forhold har gjort at den ikke er større, men har du interesse i den japanske kultur, bør du bestemt slå et smut fordi området og Japan Center i særdeleshed.
>> LISTE MED HOTELLER I WESTERN ADDITION
Billede af Christian Bradford
Hvor skal man bo i San Francisco?
San Francisco er en rigtig hyggelig by at bo i. I kan vælge området omkring Union Square, hvor der er rigtig mange hoteller. Ved Union Square er der let adgang til offentlig transport, hvilket altid er en fordel, og så er der mange mennesker døgnet rundt. Det kan give en vis form for tryghed i en by med mange hjemløse. Der er ligeledes mange caféer, restauranter og butikker i området, og det føles som byens midtpunkt.
LISTE MED HOTELLER VED UNION SQUARE
Alternativt kan I prøve det populære Fisherman’s Wharf nede ved vandet. Her er det også super hyggeligt og mere stille om aftenen.
LISTE MED HOTELLER I FISHERMAN’S WHARF
I modsætning til Los Angeles, kan I også sagtens vælge at bo i nogle af de mindre centrale bydele, som ikke er helt så turistet. Men to af de bedste steder for førstegangsbesøgende er altså Union Square og Fisherman’s Wharf.
Skal vi bruge Airbnb?
Hvis I godt kunne tænke jer lidt mere plads og en anderledes oplevelse, kan I booke en privat lejlighed gennem Airbnb. Det kan godt svare sig, hvis I skal være der i mere end et par dage. Hvis det kun er for to dage, vil den økonomiske besparelse ofte forsvinde grundet servicegebyret, og så skal man gøre op med sig selv, om det er dét værd med at kontakte udlejer, få overdraget nøgler og afleveret lejligheden igen.
Mange ser det som en fordel at have eget køkken, og det er også lækkert at kunne lave sin egen morgenmad. Men vores erfaring siger, at du ofte vil være ude og opleve byen hele dagen, så du ender ofte med ikke at lave frokost eller aftensmad her. Men det er fedt at have lidt mere plads, og ofte vil udlejeren have en lille bog liggende med gode råd til oplevelser i området.
Få en gratis overnatning med Hotels.com
Hotels.com er en fremragende søgemaskine til at finde hotelværelser. Deres loyalitetsklub kan give jer en gratis overnatning eller to sidst på turen, hvis I udelukkende bruger DEM på jeres to eller tre ugers ferie i Californien. De lover også at have hotelværelset til den billigste pris. Det vil sige, at hvis du booker et værelse, og du senere finder det billigere på nettet hos en konkurrerende hjemmeside, så refunderer Hotels.com differencen. Angående værelset så bør I vælge et værelse med morgenmad/halvpension, da morgenmad ude i byen hurtigt løber op. Hvis I er frække, kan I samtidig smøre jer et par sandwiches og tage lidt frugt med fra buffeten, så er frokosten også hjemme.