Nu hvor du er i LA, kan du passende gøre et stop ved Kodak Theatre og se hvor Oscar uddelingen finder sted hvert år. Herfra kan du se Hollywood skiltet, men har du mod på der hiker du selvfølgelig hele vejen derop ad Mount Lee og nyder den fantastiske udsigt du har over byen her fra.
Du kan også gå på opdagelse i filmverden med en tur i Universal Studios, og se hvordan serier som Desperate Housewifes bliver produceret. Vil du endnu tættere på stjernerne, kan du blive publikum i nogle af de mest kendte talkshows i USA, eller overvære optagelserne til en ny serie.
Hvis du er til shopping og pengepungen er i orden, er Rodeo Drive stedet for dig. Der finder du de dyre butikker. Hvis du derimod er en af dem der kigger på prisen, så prøv hos Citaldel. En af de største outlet butikker i byen, hvor du kan finde mærkevarer til små penge. Når du trænger til at slappe af tager du selvfølgelig til stranden. Hvis du er en dem der træner og gerne vil vise dig frem, er Venice Beach stedet for dig. Her finder du ud af hvorfor den går under navnet Muscle Beach. Ellers kan du også tage ud til Laguna Beach, Santa Monica eller Malibu hvis du huskede at pakke surfbrættet hjemme fra. Når du engang bliver sulten, tager du selvfølgelig til Korea Town og får noget korean barbecue eller China Town og får noget Dim Sum. Sushi spiser du i Little Tokyo. Der et altså ingen undskyldning for ikke at kunne finde autentisk mad af den slags du lige har lyst til.
Vejret i Los Angeles
Mange tror fejlagtigt at vejret altid er godt i Los Angeles. Det passer ikke helt. Vejret i Los Angeles er subtropisk og kendetegnet ved varme, tørre somre og milde og til tider våde vintre. Sommeren (fra juni til september) er et godt tidspunkt at besøge byen på. Temperaturen kan i disse måneder nå op på 32 grader, med en gennemsnits temperatur på 27-29 grader og der vil være velbesøgt på strandene. Om aftenen vil der være et par af 20 grader, men kølige aftener kan forekomme. Der vil være mange turister i disse måneder og vandtemperaturen vil som regel højest komme op på 20 grader, hvilket stadig er behageligt men alligevel en lavere temperatur end folk lige forventer. Der vil I vintermånederne (december til januar) være mellem 5 og 18 grade om dagen. Især holiday season som begynder i slutningen af november og slutter første uge i januar lægger et pres på de mest besøgte attraktioner. For forår og efterår vil temperaturen være moderat. Vi har besøgt byen både i julen, hen på foråret, om sommeren og hen på efteråret og vil klart mene sommeren er det bedste tidspunkt at besøge byen på.