Tanken om den amerikanske drøm er ikke mindst opstået takket være Hollywood. Både kulturen og historien bærer stor præg af de mange modsætninger der er mellem Hollywood og ghettoerne.
Historie
Los Angeles’ tidlige historie ret sammenlignelig af San Diegos. Californien var, ligesom mange andre steder i Nordamerika, udelukkende bosat af indianere, de såkaldte Native Americans, indtil europæerne opdagede kontinentet. I Los Angeles området bosatte Tongva og Chumash indianerne sig for tusinder år siden, og først i 1742 blev Los Angeles hævdet af en spansk opdagelsesrejsende. Efter mange år under spansk herredømme blev området en del af det nye uafhængige Mexico i 1823, med dette varede kun til 1848, da USA vandt den Mexicansk-Amerikanske Krig.
I den anden halvdel af 1800-tallet voksede LA sig fra at være en lille landsby med 1.610 indbyggere til en storby med over 100.000 indbygger, takket være udvidelsen af jernbanenettet og fundet af oliereserver.
Underholdningsindustrien hjalp til at fortsætte den rivende udvikling, med Hollywood som verdens klart største producent af film. Ved starten af Anden Verdenskrig var LA en metropol med mere end halvanden million indbyggere.
Med udviklingen af store ghettoområder, og Hollywoods fortsatte rigdom, blev der opbygget store racemæssige spændinger. Det kulminerede i 1965 og 1992, hvor store optøjer resulterede i 87 døde og flere hundrede sårede. I dag er der, lige som i andre amerikanske storbyer, stadig store problemer med spændinger mellem de fattige afroamerikanere og latinamerikanere, og det rigere etablerede hvide samfund.
Kultur
Los Angeles er i kræft af sin størrelse og historie, en kulturel højborg inden for alt der har med underholdning at gøre. Byen har altid tiltrukket kunstnere, i særlig høj grad skuespillere og filmproducenter siden starten af 1900-tallet, og senere har byen udklægget nogle af de største stjerner inden for musik og sport.
I lang tid har LA stået i skyggen af New York, som altid har været USA’s kulturhovedstad med de bedste museer, store Broadway shows, den nyeste mode, og ikke mindst været pionerer inden for udviklingen af subkulturer såsom HipHop. Alt imens har LA været kendt for overfladiske folk med plastikoperationer og den store drøm om at blive kendt.
Mange af de flere end 40 millioner turister, som hvert år vælger at slå vejen forbi LA, kommer for at opleve den mangfoldige kultur der har udviklet sig i byen. Overaskende for mange, er der over 300 museer og hele 80 forskellige teatre i byen.
Sport i Los Angeles
Når det kommer til udbuddet af elitesport sport, har Los Angeles efterhånden også overhalet New York. Der er to gode NHL-hold (LA Kings og Anaheim Ducks), to NBA-hold (LA Clippers og LA Lakers), to MLB-hold (LA Dodgers og LA Angels), to NFL-hold (LA Rams og LA Chargers), et MLS-hold (LA Galaxy), og ikke at forglemme, har Los Angeles også et par af landets bedste college football-hold i USC Trojans og UCLA Bruins.
USC Trojans hjemmebane, The Coliseum – Billede af A Syn
Musik
Musik har en helt central rolle i Los Angeles og i Californien generelt. LA har gennem årene produceret nogle af verdens største musikere inden for pop, heavy metal og hip hop, og helt nye undergenrer har vokset sig store i LA.
I 1960erne kom en hel bølge af rockmusikere, båret frem af den californiske hippiekultur. Særligt The Doors fik en stor rolle i historiebøgerne, men også surferbandet Beach Boys fik stor succes.
Det var dog først i 1980erne at en lang række LA bands fik succes, og det var særligt inden for genren heavy metal. Metallica, Mötley Crüe, Guns N’ Roses, Megadeth og Slayer blev ansigtet udadtil, for en genre der om nogen blev symbolet for en hel generation af unge. Stilarten fortsatte med at udvikle sig i LA, hvor bl.a. Rage Against the Machine, System of a Down og Red Hot Chilli Peppers blev verdenskendte i 90erne og 00erne.
Rockmusikken var primært for de hvide unge i forstæderne, men sideløbende udviklede hip hop kulturen sig i de afroamerikanske miljøer, særligt omkring Compton og Inglewood. West Coast hip hop siges at have udviklet sig fra albummet The Black Voices: On the Streets in Watts fra 1969. Det var dog først i slutningen af 1980erne, at hip hop fik en mere kommerciel succes med N.W.A. som den banebrydende gruppe. Derfra kom en stor bølge af West Coast rappers såsom 2Pac, Ice Cube, Dr. Dre og Snoop Dogg, som blev nogle af de bedst sælgende kunstnere i 1990erne.
Eazy-E fra rapgruppen N.W.A. – Billede af Christiaan Triebert